ANDAGT

Jesus tog ham afsides, væk fra skaren (v.33).

Jesus helbreder her en mand, der er døv og stum. Man­den kendte Jesus og bad ham lægge sin hånd på sig. Men det gjorde Jesus ikke. Han efterkom ikke mandens ønske, men tog ham til side og gjorde det så på sin måde.

Måske du er en af dem, som Jesus har taget lidt til side. Du har bedt ham gøre dig mere hellig, god og brugbar i tjenesten. Du havde tænkt på en fremgangsmåde, som Jesus burde følge. Nu har han hørt din bøn, men ikke på den måde, du havde ventet. Du havde bedt om gode ånde­lige møder, og du havde ventet vækkelse og fornyelse på den eller den måde. I stedet for kom Gud med sygdom, nød og vanskeligheder. For han måtte have dig afsides fra folkeskaren.

Vi kristne er så lykkelige at eje et åndeligt hjem, hvor ven­ner omgiver os. Det er en stor velsignelse, men også en stor fare. Vi kan let leve på andres kristendom uden at møde Gud personligt og blive alene med ham. Så må han tage os afsides.

Måske var det ikke nødvendigt for ham, hvis vi frivilligt dag for dag tog os tid til at være alene med Jesus. Hvis vi fandt den plads, hvor han kan tale ud med os, og vi får stilhed til at høre.

Det er den stilhed, hvor de største ting sker. Derfor er det nåde, at han af og til tager os lidt til side. Der viser han os vores synder og giver os sin nåde og kraft til livets hår­de strid. Der kan vi hvile, græde ud og lovsynge. Ingen af os har råd til at leve nogen dag uden de stiller stunder med Jesus.

Andagt fra I KONGENS NÆRHED