Lad os se på de enkelte led i den fjerde bøn i fadervor, Vi má prøve at komme til en grundig indsigt i denne bøn, for det er en dyb bøn.

Lad os begynde med ordet "vort".
For vi siger jo ikke: ”Giv os i dag det daglige brød." Og det er der en god grund til. For vi beder ikke om brød i verdens forstand - det brød, som også hedningeme spiser, og som Gud giver til alle mennesker, også uden deres bøn. Vi beder om, at vi må få det brød, som den himmelske fars børn har brug for.

Vi beder ikke som til en jordisk, men som til en himmelsk, åndelig far, Og vi beder ikke om et jordisk, men om et himmelsk brød.
Gud vil lære sine børn, at de skal bekymre sig mest for sjælens føde, ja, han forbyder os endda at bekymre os for, hvad vi skal spise og drikke i tirnelig forstand.

Så er der ordet "daglig”.
Det er et lille ord, som betyder, at det drejer sig om noget, som vi hver dag må have ved hånden, fordi vi hvert øjeblik kan få brug for det. Meningen er altså, at vi beder Gud om at give os vores nødvendige brød hver dag, sådan at vi har det ved hånden, når nød og lidelser indtræffer. For vi kan dagligt vente nød og lidelser, og så har vi brug for det brød, som vi kan styrke os ved, så vi ikke bliver overvundet, og så vi ikke går til grunde og dør en evig død, fordi vi ikke har haft vores brød ved hånden.

Læg altså mærke til, at vi kristne burde være rige på dette brød: Vi må dagligt indøve os i Guds ord og have det ved hånden under alle anfægtelser. For med det ord kan vi styrke os selv og andre.

Hele kristenheden og hver enkelt kristen er født i og ved Guds ord. Derfor må vi også ernæres, bevares og beskyttes ved det samme ord, hvis vi ikke skal gå til grunde på en langt mere sørgelig måde, end når legemet går til grunde, fordi det ikke har taget mad til sig.

********

Ordet "brød" betyder først og fremmest Guds ord.
Guds hellige ord har i Skriften mange navne. For det er et almægtigt ord, som gør mange gerninger iblandt os.

Guds ord kaldes for eksempel et åndeligt sværd, som man kan kæmpe imod Djævelen og alle åndelige fjender med. Ordet kaldes et lys, en morgenregn, en aftenregn, en himmelsk dug, guld, sølv, et lægemiddel, klæder, smykker, en skat, en perle og mange andre udtryk. Tilsvarende kaldes Ordet også for et brød, fordi sjælen ved det bliver mættet og styrket.

Når vi normalt bruger ordet "brød", kan det betegne andet og mere end groft og lyst brød. Når vi taler om dagligt brød, dækker det al slags mad. Og sådan er det også med det åndelige brød; det betegner alle sjælens næringsmidler, som er overvældende mange. Der er nemlig mange slags sjæle her på jorden, og vi har hver især ikke altid den samme trang. Men Guds ord skænker os hver især, hvad vi trænger til, og han giver os nok at spise, ja han giver os i overflod. Hvis man samlede alle kongelige banketter, der nogensinde har været givet, så ville de ikke tåle sammenligning med det mindste af Guds ord,

Derfor sammenligner Jesus også evangeliet med et prægtigt, udsøgt og herligt festmåltid (jf. Matt 22,4), som det også er profeteret om hos Esajas (Es 25,6).

Hvad er nu dette brød, og hvad er Guds ord? Dette brød, dette ord og dette festmåltid er ingen anden end Jesus Kristus selv. Som han siger: "Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød. skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden" (Joh 6,51).

Derfor må ingen lade sig bedrage med menneskeord og et bedragerisk skin. For enhver prædiken og enhver undervisning, der ikke bringer Jesus til os og afbilder ham for vores øjne, kan aldrig kaldes det daglige brød. Det kan ikke give næring til vores sjæle, og det kan ikke hjælpe nogen i nød eller anfægtelse.

********

Vi skal nu se på det allerførste ord i bønnen; "Giv"

Det brød, som er Jesus selv, kan ingen nemlig få af sig selv, hverken ved studeren eller søgen, For til at kende Jesus er alle bøger for få, alle lærere er for dårlige, og al fornuft er for indskrænket. Det er Faderen selv, der må åbenbare os Jesus og give os ham.

Derfor siger Jesus også: “Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham" (]oh 6,44). Og: ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen" (Joh 6.65). Og: "Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig” (Joh 6,45).

Derfor lærer han os, at vi skal bede om dette brød: ”Giv os i dag ...”
Men ”vort daglige brød” bliver givet til os på to måder.

For det første bliver det givet til os i det ydre ved mennesker, som er præster og undervisere. Og det sker dels ved Ordet og dels i nadveren.
Det kunne man sige meget om. Men kort og godt: Det er en stor nåde, når Gud giver, at man prædiker Kristus. Det burde jo være sådan alle vegne. at man prædikede Kristus og på den måde uddelte det daglige brød. Men sådan er det desværre ikke. Det er en stor nåde fra Gud, når det virkelig sker.

I nadveren modtager man Kristus. Men det ville være forgæves, hvis man ikke ved siden af nadveren giver ham ved hjælp af Ordet. Ved nadveren alene ville ingen kunne forstå det. For det er Ordet, der bringer Kristus ind i mennesker og gør ham kendt for deres hjerter.

For det andet bliver "vort daglige brød" givet til os i det indre ved Guds egen undervisning,
Den ydre prædiken ved præster og undervisere må nødvendigvis følges op af denne indre undervisning ved Guds ånd, ellers er den ydre prædiken forgæves. Men når den ydre prædiken går sin rette gang, så udebliver den indre undervisning ikke. For Gud lader aldrig sit ord udgå uden frugt. Han er selv til stede og underviser i det indre om det, som han i det ydre siger gennem præsterne.

Derfor siger Gud også gennem profeten Esajas: "For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde" (Es 55,10-11).

Af dette ord dannes sande kristne, som kender Jesus og lader ham bo i hjertet.
Nu spørger du måske: Hvad betyder det at kende Jesus? Og hvilken frugt bringer det med sig?

Mit svar på det spørgsmål er enkelt. Du kender Jesus, når du forstår, hvad Paulus siger i Første Korintherbrev kapitel 1, vers 30: "Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning."

Det ord forstår du, når du erkender, at al din egen visdom er en dárskab, som er under Guds dom; din retfærdighed er en uretfærdighed, som er under Guds dom; og din forløsning er en elendig dom over dit liv. Du ser, at du med rette for Gud og for alle skabninger er en tåbe, en synder, et urent og fordømt menneske. Og du vidner, ikke bare med ord, men af hele dit hjerte og gennem hele dit liv, om, at du ikke har trøst eller frelse i noget andet end i, at Jesus er givet dig af Gud. Det er ham, du skal tro på, og du skal tilegne dig ham sådan i troen, at hans retfærdighed alene frelser dig, fordi du anråber ham om den og klynger dig til den.

Det er nemlig lige nøjagtigt det, troen er og gør: Den spiser dette brød, som Jesus siger: "Min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød" (Ioh 6,32).

Det er Jesus, der er brødet, det er Guds ord, der er brødet - og dog er det en og samme ting, et og samme brød. For Jesus er i Ordet, og Ordet er i ham. Og at tro på dette ord, det er at spise brødet.

Den, som Gud giver brødet, han skal leve for evigt.

(Andagter 24/9-26/9 af MARTIN LUTHER - SÅ FAST EN BORG - Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag -
i kommission hos Nyt Livs Forlag 2017 - Shafan 26-06-23)