I er vort brev, skrevet i vore hjerter, kendt og læst af alle mennesker. 2 kor 3,2
Hvad kan der ikke alt ske med et brev. Min kone skrev det. Et af vore børn bragte det i silende regn til postkassen. I postvognen faldt det under sorteringen på gulvet. En ansat står uheldigvis på det. Postbuddet – undskyld mig min fantasi – havde tilfældigvis fedtede fingre. Hvordan ser brevet så ikke ud! Men jeg glæder mig, det er jo min kones håndskrift.
Paulus kunne have ærgret sig grøn og blå over menigheden i Korinth. Meget var mislykket. Det bliver ikke bagatelliseret. Pletterne er irriterende og også helt unødvendige. Men Paulus glæder sig alligevel. På trods af al åbenlys menneskelig synd ser han Jesu håndskrift.
Lad os tænke på ungdomsgrupperne! Deres hoveder er fyldt med sjov (fis) og iskager. Men er Jesu håndskrift ikke tydelig i hjerterne, Den må man være opmærksom på. Bygninger og papirer er bestemt vigtige, men Jesu håndskrift er afgørende.
På det tidspunkt blev Paulus stærkt kritiseret. Nogle ønskede ham flere gaver til hans tjeneste. Tilsyneladende overgik andre ham i tale. Men Paulus havde ikke desto mindre en stor selvtillid - gennem Kristus.
Paulus kendte til den store hemmelighed, at Guds Hellige Ånd usynligt virkede gennem sit ord. Guds ånd virker gennem mange i menigheden. Paulus ville blot være en af disse Jesu blyanter. Har vi allerede opdaget dette, som er skjult for vore øjne, i Jesu menighed? Måske går vi for meget op i ydre reformer og nye metoder, som jo har deres ret. Måske vil vi stråle og lyse på en helt ubibelsk måde, ja imponere foran de ikke kristne. Det burde berolige os, at Paulus ikke gjorde det. Så meget desto vigtigere for ham var forkyndelsen af Jesus, som retfærdiggør syndige mennesker. Hvis man så blot ser spor af dette i menneskenes hjerter!
(Andagt nr 179 af Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben - Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online) - Shafan 09-12-22)
Ja, tænker vi over, hvilken
betydning, skat der kan være i de gamle brev. Ofte fortæller de
meget om den person, der skriver - og også om modtageren, Sådanne
indholdsrige - mættede breve kan man måske nok savne i dag, hvor al
kommunikation næsten er korte SMS'er. - Og ja, Gud går
undertiden mærkelige veje, men mener det altid godt. Oplevelser i
livet, som slet ikke passer ind i mine forestillinger og går
fuldstændig imod dem, men ved et tilbageblik ser jeg, at det var
underfulde veje.
Ordsp 3,5-6: Stol på Herren af hele dit hjerte,
(...) Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine
stier.
Med ønske om en velsignet jul og et
godt nytår med Jesus som ledsager.
Andreas