Det var den 3. april 1960.

Det har så ofte stået som en gåde for mig, hvorfor de mange forskellige retninger indenfor gudsriget? Men så i en middagsstund var det som Gud stod ved min side og jeg fik en forklaring på dette også - dette med Indre Mission - Luthersk Mission - Baptister - Missionsforbundet - Pinsekirker - frikirker og mange flere.

Vi siger alle, at vi elsker Jesus, og det gør vi også, men alligevel - regner vi ikke mest med vor egen lille flok? Og det er vel også ret.

Det er synden - vort eget - det er ikke Jesus der skiller.

Men nu til åbenbaringen:

Jeg ser nu tydeligt, hvordan den onde prøver med sine gloende pile, at trænge kiler ind i Jesu lille flok - desværre lykkes det ofte for ham - alt for ofte - og flokken deles og deles stadig. Men nu ser jeg Jesus - også dette onde forstår han at vende til det gode. - Jeg ser Jesus som Hærføreren. Han går foran sin lille hær, og hvor Jesus går foran, der kan vi trygt følge - sejren er hans! Som en rigtig hærfører inddeler Jesus nu også sine tropper - og Han byder dem: "Gå ud i al verden".

Nu ser vi så en flok Indre Missions venner, der er rede til at gå på Hans ord - disse sætter han nu ind på venstre fløj - en anden flok Pinsevenner sættes på højre fløj - nogle skal gå lige frem, Baptisterne - andre skal falde fjenden i ryggen Luthers Mission og en anden flok holdes i reserve / beredskab Missionsforbundet og sådan fremdeles.

Og nu gælder det så i tillid og tro at vandre frem - hver på sin post. Vandre frem og være med til at vriste udødelige sjæle ud af den ondes klør.

Og Jesus siger: "Kives ikke på vejen"!

Nej, nu gælder det at hver lille flok - og hver enkelt i denne lille flok er sig sit ansvar bevidst. Og så ser vi de forskellige små delinger trænge frem – og hvad sker, jo se – den ene lille flok er det lykkedes at vinde nogle ud af fjendens favntag – men hvad gør de andre nu? Glæder de sig? – eller er de misundelige? – Måske er der endog nogle der siger, nej nu vil jeg ikke være her mere - -jeg går over til de andre – vel nok en naturlig tankegang – men er det så rigtigt?

Nej og atter nej –

Når du svigter på den plads, hvor Jesus har sat dig, svigter du hans rigssag. – Tænker du slet ikke på, at dem du vil forlade, og som måske i forvejen er ved at tabe modet, nu først bliver rigtig modløse. Tænk, at du ved din svigten kan være med til at nedbryde på en sådan måde, at fjenden har let spil – og kiv, strid, misundelse – og værst frafald sniger sig ind i den flok, hvor du skulle have stået som støtte. Det kan også være omvendt – du ser det lykkes på de andre fløje, men ikke hos dig. – Du vil ikke svigte på din plads – den plads, der er blevet dig betroet. Men du kan ikke have, at det sker ovre hos de andre, og hvad gør du så?

Prøver du at trække de nyvundne over i din egen bås? Og gør du det, hvad bliver så følgen? – Jo, der sker indre stridigheder – i stedet for at have agt på fjenden – bagtaler man nu hverandre – snakker ondt – og meget andet – og da har den onde atter let spil.

Børnlille elsker hverandre – kives ikke på vejen – Jesus råber det ud, så at hans menigheder skal lytte – og tage imod.
Hvad skal dette nu lære mig?

Jo, er du sat af Gud i en menighed, så bliv i den – går det end op eller ned – vær tro – husk de andre kan ikke undvære dig – nej de kan ikke undvære en eneste – kun der, hvor de står sammen – sker underet. Vær ikke misundelig, når der er vækkelse i andre samfund, nej glæd dig med dem – tak Gud for det – men svigt ikke af den grund din egen menighed.
Måske – uden at du selv ved det, var det netop på grund af din troskab og af din kærlighed til brødrene at underet skete.

De forskellige menigheder kan ikke undvære hinanden, de er med til at holde hinanden vågne - de regner med hinanden - og nogle mennesker nås bedre af det ene, andre af det andet samfund. Kives ikke på vejen - Jesus er hærføreren - lad os følge Ham!

På Jesu ord går vi frem, på hans ord holder vi igen, hans mål er at hans venner skal arbejde side om side – for at vriste udødelige sjæle ud af den ondes klør – han elsker synderen - hans mål er frelse for alle fortabte.

Vi hindrer ofte det lykkelige udfald, fordi vi springer fra det ene til det andet – fordi vi bagtaler hinanden – i stedet for at snakke vel om alle Jesu venner – og fordi vi kives og strides om læresætninger. En feltherre giver ikke ens befalinger, - når han udsteder sine ordrer. Jesus giver heller ikke ens ordrer til sine venner, og således vil ethvert samfund af Jesu venner have sin særlige mission, men alt sker for menneskenes frelse.

Jesus er Herren. Lad os da altid klart have ham for øje, så at vi følger hans mindste vink - Får han lov at være i centrum, får vi også se alle de andre under den rette synsvinkel.

Og det gælder også indenfor hvert lille samfund – en har fået et, en anden noget andet betroet – ja, derfor vær tro!

Det var op til påske jeg fik denne oplevelse, som beskrevet ovenfor – dette ville minde mig om endnu en ting

Jeg ser Jesus på vandring mod Golgata – bespottet – forhånet – jeg ser ham hængende på korset – døende for mig.
Han kan udråbe ”Det er fuldbragt”! Ja det er fuldbragt – fuldbragt for dig og mig, vi, som var skyldige, slap fri. Ikke for intet er Golgata på en høj – og nu ser jeg, os i ånden vandrende opad mod Golgata, for at mindes, at se ham lide og stride for mig. – Ja vejen opad kan være besværlig, da må man slippe alt, som vil hindre en på vandringen, og som kan gøre vandringen umulig – men slipper du dit eget – og har Jesus i sigte, ham som mål, da se fremad, se opad og oplev det forunderlige, at des nærmere du kommer Jesus, des nærmere kommer du også din næste, der også er på vej og har samme mål som du.

Herre – at de alle må være et –
Ja, det forunderlige får man opleve, at i Jesu nærhed, der møder man også næsten – og der kan man stå sammen i kamp for hans sag.

(Schildhelm Michelsen  - Shafan 08-04 -23)