Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes (Mark 16,15-16).

Hvad er evangeliet her?

Det er de ord, Jesus siger: ”Den, der tror og bliver døbt, skal frelsesf'

Evangeliet handler ikke om, at man prædiker om gerninger, hvor store og gode de så ellers må være. Evangeliet vil netop rive os ud af vores indbildske selvtillid og lære os at bygge på Guds barmhjertighed alene, så det kun er hans gerning og nåde, der bliver lovprist.

Evangeliet synes altså ikke om, at vi sætter vores lid til vores gerninger. For det ene får det andet til at gå til grunde: Hvis jeg stoler fast på Guds nåde og barmhjertighed, så stoler jeg ikke på min egen gerning og fortjeneste, og omvendt, hvis jeg stoler på min gerning og fortjeneste, så stoler jeg ikke på Guds nåde.

For hvis det er ved nåde, siger Paulus, så er det ikke længere af gerninger. Ellers ville nåden jo ikke længere være nåde (Rom 11,6).

Hvis det er gerninger, det handler om, så får jeg løn som forskyldt. Men hvis det handler om nåde, så kan jeg ikke sige, at Gud skylder mig noget som helst. Jeg må bekende, at Gud har skænket mig det helt uden om min fortjeneste.

Hvis man vil prædike evangeliet, må man altså se bort fra alt, hvad der hedder gerninger, som man vil være from ved, og intet andet end troen må blive tilbage. For jeg må tro, at Gud, uden al min egen fortjeneste og uden hensyn til nogen af mine gerninger, har skænket mig sin nåde og et evigt liv, så jeg ikke kan andet end at takke ham og sige: "Min sjæl er fuld af glæde! Jeg lovpriser og takker Gud for, at han for intet, af nåde alene, har skænket mig så overvældende en velsignelsel”

Evangeliet er, som Skriften siger, i virkeligheden en prædiken til Guds lov og pris og ære, som der står i Salme 19: ”Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat” (v. 2-3).

Man skal prædike evangeliet sådan, at lovprisningen bliver vendt mod Gud og ikke ind mod os selv. Men vi kan ikke lovprise Gud højere eller vise ham større ære og tilbedelse, end når vi bekender, at han af nåde alene tager synd, død og Helvede bort fra os, giver sin egen kære søn for os og giver Jesu fortjeneste til os alle. Sådan en bekendelse giver Gud alene æren og takker og ærer ham for det store, han har gjort mod os.

Det er også det, det peger frem imod, når Gud gennem profeterne roser sig af at han vil skabe en prædiken, som tjener ham til lov og pris.

Det er, som om Gud dermed vil sige: “l hyklere! l hjertet roser I jer selv, og derfor får jeg ingen lov og pris. I gør mig nemlig til en streng dommer og en ukærlig Gud, så folk bliver vrede på mig og tænker ved sig selv: Gid vi havde en anden Gud, der ikke forlangte så meget af os - ham ville vi kunne holde af!

Derfor vil jeg skaffe mig et andet folk, som kender mig som den, jeg er. Et folk, som ved, at jeg ikke ser efter gerningerne, men giver alle gode gaver for intet. Dette folk vil af glæde skyde friske skud i hjertet, og de vil aldrig føle, at de kan love og prise mig nok."

Så: Giv agt på, hvad Jesus siger her i Matthæusevangeliet! Lad være med at begynde at fortolke og forbedre på Jesu ord. Vores lærde teologer vil jo så gerne komme med deres egne forbedringer til det, som Jesus åbenbart har glemt at sige. De mener, man skal forstå Jesus sådan: "Den, der tror og gør gode gerninger, skal frelses.”

Men hvem har dog givet dem mandat til lave denne tilføjelse? Mener de, at Helligånden er så lidt bevendt, at han ikke selv kunne have tilføjet de ord, hvis det var det, der var meningen?

Denne lille tilføjelse, som så mange mener, der skal sættes ind, har fuldstændigt fordunklet og fordrejet dette herlige skriftsted.

Derfor må du passe på, at du ikke lader dig binde nogen tillæg på ærmet. Du må blive stående ved den ligefremme ordlyd, som du må forstå sådan: Den, som tror, bliver salig, uden nogen fortjeneste og uden alle gerninger.

Og hvorfor? Fordi Gud forkynder for os, at han har ladet sin elskede søn komme til jorden for at tage al synd og ulykke på sig i vores sted. For han så, at vi ingenting duede til, og at det ville være umuligt for os at udslette synden ved vores egne gerninger og kræfter. Ellers kunne Gud have sparet sig det store offer at lade sin egen søn lide og dø.

Og det er jo netop det, han forkynder for os ved evangeliet.

( Andagt af MARTIN LUTHER - 6. og 7. maj I SÅ FAST EN BORG - Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening
I kommission hos Nyt Livs Forlag 2017 - Shafan 22-04-23)