At gå Guds vej fører ofte store vanskeligheder med sig. På den mødes bronzedøre, der er spigret til med jernslåer.
Modgang og nød må ikke få dig til at tro, at du ikke længere er, hvor Gud vil have dig. Det gælder i familie, på arbejdsplads eller i menighed.
Efter 70 år i Babylon var der ikke store udsigter til, at Israels folk nogen sinde skulle få lov til at gense Jerusalem.
Men Gud er Gud. Han førte Israel. Således vil han også gøre med dig. Forhindringerne vil han jævne ud.
Måske synes du, at Gud har ført dig ad smalle og mørke veje. Det er, som om de aldrig får nogen ende. Men det gør de. Gud lader aldrig sit barn ende i fortvivlelsen. Det bliver morgenrøde på ny. For nogle sker det først i evigheden, men de fleste fører Gud ud i åbent land allerede her på jord.
Har det været din lykke at vandre flere år med Jesus, vil du have gjort en velsignet erfaring. Gang på gang har Herren ført dig ud af trængsel, når du påkaldte ham i din nød.
Derfor skal du også i dag dristigt tro på Gud. Se ikke på din egen uværdighed og lad den ikke sætte Guds løfter ud af kraft. Nej, ret dine øjne mod Herrens nåde. Guds kærlighed til dig har jo ikke sin grund i, at du er værdig til at blive elsket. Den skyldes alene, at Guds hjerte brænder af kærlighed til dig.
Du er ikke glemt af Herren. Han ser dig, selv om han er gået frem foran dig. Når du kommer længere frem, skal også dine øjne åbnes. Herren har jævnet forhindringerne.
Din kamp og nød varer ikke evigt. Dine sejre skal du ikke selv vinde. Herren skal kæmpe for dig. Løft dit blik! Giv dig ikke modløshed i vold! Du har fremtid og håb!
(Hans Erik Nissen - ét er nødvendigt 3.jan) LogosMedia 2008 - Shafan 03-01-23)