Se, Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går.

Livsbeskrivelser er interessante.

Man kan med forbløffelse se, hvordan individer ved deres intelligens eller ved en ædel karakter adskiller sig fra deres medmennesker. Men i Bibelens livsbeskrivelser er det helt anderledes. Det var gennemsnitsmennesker, ingen nedregrænse. Men der var sket noget, som alvorligt adskilte dem dengang og nu, mellem det gamle og det nye liv.

Denne ene begivenhed er mødet med den levende Gud. For Jakob var en verden brudt sammen. Han var en stilfærdig mand og stadig knyttet til mors skød (1 Mos 25,27 ). Men på grund af en ondsindet ting tiltrak han sig sin brors had. Nu lå han ude på steppen. Natten var kold. Jakob havde mistet fodfæste. Og hvor tyngede den uopgjorte synd ham!

Og pludselig talte Gud med denne mand. Ind i det fortvivlede, ødelagte liv råbte Herren: "Jeg er med dig! Jeg er begyndelsen og enden i dit begivenhedsrige liv!"  Pludselig var det strålende lyst i dette mørke forvirrede liv.

Ja, passer denne tyngede Jakob og den hellige Gud overhovedet sammen?  Det er Guds stolthed, at han udvælger og udruster syndige mennesker som sit værktøj.

Fortvivlelsens timer over det fuldstændige svigt, er ikke det værste. Gud har ved Jesu kors knyttet sig til en sådan taber. Slemt er det først, hvis vi overfor Gud vil være hovmodige og kloge, som kan mestre alt.

Det nye liv begynder der, hvor Gud trækker en skillelinje, og vi fra den dag i alt kun beder af ham og ved ham.

(Andagt nr 87 af Winrich Scheffbuch -  Wer Jesus hat, hat das Leben -Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online) )

-------

I andagt nr 36 fra LIVETS SEJRSKRANS AF HANS ERIK NISSEN skriver han:
”...når du regner med Jesus som din stedfortræder og forsoner. Så er du en frelst synder. Du er født på ny og er en ny skabning.".
Altså er der en skillelinje, som du der overskrider – et før og et efter. Før mødet med Jesus – og efter.

Du, som har krydset den linje og sagt ja til, at Jesus må være din stedfortræder overfor Gud – og din ledsager på livsvandringen, vil også på denne vandring opleve skillelinjer eller spærrelinjer på vejen.

Gud leder os ad rette stier  Sl 23,3 – og somme tider bliver det til omveje (2 Mos 13,18 ). Måske viger vi bort fra den vej, Gud bød os vandre (2 Mos 32,8 ). Ja, vi har brug for at bede: ”Lær mig dine veje” (2 Mos 33,13 ), og da må vi være forberedt på, at det måske ikke er de veje, vi selv har forberedt at ville gå.

Det gælder hele livet. Den skillelinje, som du oplever, når du siger ja til Jesus, efterfølges af mange. Hver ny dag kan opfattes som en skillelinje. En dag hvor Jesus igen kommer til dig og siger: ”Jeg er med dig..”

I Bibelen møder vi eksempler som: -  Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod og græd, kiggede hun ned i graven (...) Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der ... (Joh,20,11 og 14 )

Han rejste sig fra varmen ved bålet, hvor han havde søgt sammen med embedsboligens vagtfolk. Han gik så ud for at græde. For Peter var der også en skillelinje. Han gik ud og græd – men senere sender Jesus en speciel hilsen til ham – og alt bliver nyt.

Denne skillelinje vil jeg også kalde en daglig omvendelse – Hver ny dag må vi mødes med Jesus – og opleve lyset frem for mørket. 

"Kraften af Kristi opstandelse åbenbaredes ikke kun, da vækkelsen gik over din eller min hjemegn. Det er noget, der må ske om igen og om igen under vor van­dring mod Paradis og det evige liv. Den treenige Gud har ved Ånden taget bolig i mit hjerte. Det har Jesus forkyndt os klart og tydeligt ved sin tjener Paulus:- Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? "(1 Kor 3,16 )

(Fra Kraften af hans opstandelse – kapitel i ”Efter Påskemorgen” af Asbjørn Aavik -
Kan læses i PÅSKEBOGEN og som artikel på SHAFAN)

 Olav Valen-Sendstad siger det sådan: "… en daglig tro, en daglig omvendelse, en daglig selvfordømmelse, en daglig tugt af os selv, en daglig korsfæstelse, en daglig tro og henvendelse til Jesus."  (På Shafan)

( Andreas - Shafan 11-03-23)