MARTIN LUTHER - SÅ FAST EN GRUND

Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? (...) Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! (1 Kor 15,54-57)

Jesus er sand Gud og sandt menneske. Han er Guds og Jomfru Marias virkelige søn.

Dertil er han fuldstændigt syndfri, som profeten Esajas og apostlen Peter siger: ”Han gjorde ikke synd, og der fandtes ikke svig i hans mund” (1 Pet 2,22, jf. Es 53,9).

Det at Jesus, den højt ophøjede, blev et menneske, som ikke syndede i nogen ting - det er større end alle djævle og større end døden selv. Jesus, sand Gud og sandt menneske, uden al synd og skyld, vejer tusinde gange mere.

Men når Jesus er så meget større end synd, død og djævel, så må alt det, han lider og alt det, han gør, også være meget stort, Han lidelse rnå være stor, og stor må også hans opstandelse fra de døde være. Stor er derfor også kraften og frugten af denne lidelse og opstandelse.

Det er, hvad vi prædiker om året igennem: hvordan Jesus har overvundet synd, død og djævel med den sejr, han har vundet ved sig selv. Djævelen har han overrnandet i sit eget legeme, døden har han druknet i sit eget blod, synden har han udslulkt i sin lidelse og sjælekval.

Alt det har Jesus gjort ene og alene ved sig selv, men han har ikke beholdt det for sig selv. For som sand og evig Gud og herre over alle ting har han ikke trængt til denne sejr for sit eget vedkommende. Jesus har ikke for sin egen skyld haft nogen grund til at blive menneske, og da slet ikke at blive pint under Pontius Pilatus.

Men at en så stor og ophøjet person har besejret synden, døden og Djævelen, det kommer os alle til gode. Det gælder for dig og for mig som for alle.
Her er kraften og frugten af Jesu lidelse og opstandelse.

Vi har historiens vidnesbyrd for, at Jesus var en høj og enestående person, sand Gud og menneske. Vi har historisk bevidnet hans store og ophøjede lidelse og død og hans herlige og sejrrige opstandelse fra de døde.

Men när vi betragter kraften og frugten af Jesu lidelse og opstandelse. må vi lige så sikkert vide, at Jesus har uddelt sin sejr og triumf til alle, som tror på ham. Vi tror altsa ikke alene, at Jesus er død og opstået, men ogsa, at vi må tilegne os denne lidelse og opstandelse som en skat, der er skænket os til trøst og gavn.

Vi synger i en påskesang:

Derover vi alle er glade,
at Kristus sin trøst vil os lade.

Det gælder os! Jesus vil med sin opstandelse trøste os!
Det er så træffende sunget, og det er meget trøsterige ord. For de lærer os, at Jesu sejr og herlige opstandelse er alle troendes ejendom. Hans sejr er min sejr! Jeg kan imod min død, og du kan imod din død, have Kristi opstandelse som skjold og værge. For her er hele verdens synd og død blevet opslugt og besejret.

Min hellighed skal ikke være mit skjold, og det kan den heller aldrig blive. For mit hellige liv kan ikke frelse mig fra nogen synd og da slet ikke fra syndens byrde og fra døden. Men jeg kan trygt gå døden i møde ved denne ophøjede person, som er sand Gud og sandt menneske, og som ved sig selv har vundet en evig og herlig sejr over synd, død og djævel.

Denne sejr må jeg regne som min sejr, når bare jeg tror på Jesus og regner ham for den, der har gjort alt dette, til min og til alle troendes frelse.
Den, som ikke vil tro dette evangelium, han må lade det være. Vi prædiker det for dem, som geme vil høre det, og som trænger til det

(Andagt fra SÅ FAST EN BORG (8.april) af MARTIN LUTHER - Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag I kommission hos Nyt Livs Forlag 2017  - Shafan 30-03-24)