Martin Luther - SÅ FAST EN BORG
Og hun fødte sin son, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget (Luk 2,7).
I juleevangeliet ser vi, hvor dybt Jesus, Guds søn, ydmyger
sig, og hvor stor en ære han tildeler os arme mennesker ved at
blive som os. Den guddommelige majestæt, som englene skælver
for, har fornedret sig så dybt, at han træder frem som en
ussel tigger. Deroppe i Himlen tilbeder englene ham hernede på
jorden tjener han os og lægger sig i vores slam og dynd,
Også vi må lære at ydmyge os, ham til ære og pris, og efter
hans ord må vi tage vores kors på os og lide trængsel, så vi
kan efterfølge ham. For hvad kan det skade os, eller hvorfor
vil vi skåne os for trængsler, når vores kære Jesus har udsat
sig selv for kulde, sult og elendighed?
Da Jesus kom til verden ved sin jordiske fødsel, gik det
usselt og elendigt til. Der var hverken varme stuer eller fint
bestik, ingen puder, tæpper eller pyntegenstande. Jesus måtte
ligge i en krybbe foran køer og stude.
Når da himlens og jordens og al skabningens konge, som også
er din bror og ven, lægger sig så usselt i en krybbe, så må du
skamme dig over at du vil hæve dig så højt i vejret og slet
ikke vil lide noget. Hvem er da du? Er det ikke sandt, at du
er en fattig synder, som end ikke har fortjent at ligge på et
rivejern? Og dog ligger du der i din bløde seng, mens din
Herre ligger på det bare strå i en krybbe.
Det bør vi lægge os på sinde, så vi indser, at det passer
dårligt sammen at Jesus lod sig føde i sådan en fattigdom og
elendighed for vores skyld og endda døde for os på korset — og
vi dovne disciple vil ikke andet end sidde bekvemt i ro og
mag. Nej, det kan ikke være rigtigt! ”En discipel står ikke
over sin mester, og en tjener ikke over sin herre” (Matt
10,24).
Men sådan bærer vi os ikke ad. Vi er stive og stolte og vil
altid højt til vejrs, selvom vi ser vores Herre ligge i så
stor ydmyghed for vores skyld.
Men hvad vi vil opnå med al vores stolthed, det kan vi kaste
ud ad vinduet. Det burde ikke være sådan. (23
(Andagt af Martin
Luther fra "SÅ FAST EN BORG" (23.dec) Luthersk Missions
Bibelskoles Elevforenings Forlag 2017 -
Shafan (23-12-24))