Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben

Jesus svarede hende og sagde: »Din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil«

Jesus havde brysk afvist kvinden.
Det må have været et chok for hende. Hun havde skyndt sig gennem gader og landsbyer for at fortælle Jesus om sin nød. Så fandt hun ham endelig. Han kan hjælpe. Han skal hjælpe. Andre havde fortalt hende om de store ting, Jesus havde gjort. Siden da vidste hun, at han, som åbnede de døves øre, ikke ville vende det døve øre til hendes bøn.

Men nu sagde Jesus fuldstændig uventet: »Nej!« Guds planer er anderledes. Jesus blev alene sendt til Israels folk og ikke til hedningerne. Endnu ikke! Med et stærkt billede forklarede Jesus hende, at hun ikke var en af Israels udvalgte.

Hvad skulle hun nu gøre? Har hun ikke svigtet sin tro på det groveste? Det er vel kun alvorlige kristne, der forstår ordet 'anfægtelse'. Det forvandler vores hjerte til en slagmark. Troens vished udfordres. Man synes, man kan høre djævelens hånlige latter: »Der kan du se, at alt er bedrag.«

Men denne kvinde tror alligevel. Hvad sætter hun sin lid til? Kun en levende tro tør være så modig, at den trænger ind i Jesu hjerte og griber hans kærlighed. Hun siger »ja«. Hun modsiger ikke Guds veje, som er højere, end vi kan begribe. Men hun beder om et lille stykke ufortjent nåde, som også stadig må gælde for hende.

Jesus bønhørte hende. Ydmyg, men sikker tro kan endda ændre Guds begreber. Men uden tro er det umuligt. Man kan kun overvinde anfægtelser ved at klamre sig til Jesu uendelige barmhjertighed, som han åbenbarede den på korset for alle.

Kvinden havde endnu lang vej hjem. Var hun i tvivl undervejs? Ville hendes datter virkelig være rask? Nej, hun kunne ikke længere være i tvivl. Jesus havde lovet hende det. Ham troede hun på.

(Andagt nr.43 af Winrich Scheffbuch -  Wer Jesus hat, hat das Leben - Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfaterens tilladelse  Shafan (02-10-24))