Han leder mig ad rette stier for sit navns
skyld. SI 23,3
Hans Erik Nissen (ét er nødvendigt)
Det er ikke altid, du synes, at Guds veje er rette. Undertiden finder du
dem så underlige, at du begynder at tvivle på, om du overhovedet er ført
af Gud.
De rette veje er ikke sjældent lidelsesveje. Gud førte sin søn til
fuldendelse gennem lidelse, og han lærte af det, han led.
Gud har også meget at lære os i lidelsens skole. Vi skal tage vort kors
op og følge efter Jesus. Gennem vandringen i Jesu fodspor skal vi aldrig
fortjene, hvad Jesus har vundet til os. Men på den vej vil Herren føre
os til Himlen.
Vi mener ofte, at hvis Gud gjorde vejen gennem livet lettere,ville vi
langt bedre kunne tjene ham. Vi synes, vort kors er med til at hæmme os
i de opgaver, Gud har lagt hen til os.
Gud kender min stolte natur. Han ved, hvor overfladisk jeg bliver, når
medgang præger mit liv. Før jeg selv ved af det, kommer jeg bort fra den
dybe afhængighed af Jesus. Jeg vokser i egne øjne.
En sådan tjener er ikke brugbar. Derfor griber Gud ind. Han lader mig
møde lidelsen. Den får mig til at standse og rette blikket mod ham.
Guds veje fører altid til Jesus. Han bruger dit liv til at binde dig til
ham. Han gør dig svag og hjælpeløs i egne øjne, så du får brug for hans
nåde.
Gud hjælper dig til at blive på vejen. Det gør du lettest, når Herren
giver dig byrder at bære. Da skal der mere til at blæse dig omkuld.
Først og fremmest fører Guds veje til målet. Vi indfanges så let af
livets mange opgaver. Så standser Herren os. Han vil, at vi skal være
vendt imod vort evige mål.
En dag skal du se tilbage. Da vil du vurdere anderledes, end når du ser
frem. Duvil kunne sige, at i Guds uforskyldte nåde lod han dig møde
netop det, der skulle til for at kunne nå hvilens underfulde vande.Den
dag er dit hjerte fyldt af lovsang. Du priser Herren. Evigheden er
begyndt.
(Andagt (13/2) af Hans Erik
Nissen - ét er nødvendigt - LOGOS MEDIA 2008 - Shafan
13/2-2025)