Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og føte dem i sit triumftog i Kristus (Kol 2,14-15).

---

Kristus har ved sin lidelse ”slettet vort gældsbevis”.

Dermed mener Paulus: Ved loven ved vi alle, hvad Gud kræver af os. Vi ved, at når vi bryder loven, enten ved at undlade at gøre, hvad der er befalet os, eller ved at gøre, hvad Gud har forbudt, så slipper vi ikke for lovens dom. Vores samvittighed står der straks og overbeviser os om, at vi har gjort noget forkert.

Vores samvittighed ligner altså en regnskabsbog, hvor vi noterer os, hvad vi selv skylder. I den bog må vi aflægge det vidnesbyrd om os selv, at vi har været ulydige og derfor må bære Guds vrede og unåde.

Dette gældsbevis, siger Paulus, opstår ved loven. For hvis der ikke var nogen lov, var der heller ikke nogen overtrædelse. Men nu er der en lov, og vi har en samvittighed, som overbeviser os og beretter om vores skyld i regnskabsbogen, så vi ikke kan nægte noget, men må erklære os for fortabte. Det er vores egen samvittigheds optegnelser, der dømmer os, og vi må rette os efter den dom, som vi retter os efter de papirer, vi selv har skrevet under på.

Men nu siger Paulus det forunderlige om vores kære Herre Jesus: at han har taget dette gældsbevis og har naglet det til korset. Jesus har slået hul igennem det og har sønderrevet det, så det ikke gældermere, og så det aldrig mere kan beskylde os for noget og skade os. Vores kære Herre Jesus hænger der på korset, fordi han er trådt ind i vores synder og vil betale for dem med sit liv.