MED FOKUS PÅ JESUS
En sand kristen forkyndelse har Kristus i fokus. Jesus Kristus - Ordet - det sande evangelium må være centrum i al kristen forkyndelse. Sætter vi fokus på andre ting - tilhørere - former - lovsang etc. betyder det jo, at arnestedet, fokus er noget helt andet - og det, der burde være det centrale er skubbet ud til siden. Det er et andet evangelium, som Paulus advarer så stærkt imod i flere af sine breve. Bl.a i Galaterbrevet:

"Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han." ( Gal.1,8-9)

Man siger godt nok det samme som Paulus, men der er føjet noget til - det er noget andet, der bliver sat fokus på - og dermed forvanskes det sande evangelium. Det evangelium han forkyndte var ikke menneskeværk.(Gal.1,11) - Troen er en åbenbaring fra Gud mens Ordet lyder. Falsk kristendom kan man lære - vælge - alt hvad der er løgn - alle religioner kan vælges helt frit, men ikke troen på Jesus.
    Paulus tog ikke hensyn til tilhørerne - det var ikke menneskemængden, der var i fokus - nej det var Jesus - Ordet om korset. Han ændrede heller ikke evangeliet, så det blev lettere at fordøje - hvilket af menneskemængden ville være blevet opfattet som kærlig tale, men som i virkeligheden ville have været meget ukærligt, idet han så ville have vildledt folket.
    Når vi i dag møder så megen vranglære og vildledning skyldes det nok i høj grad, at fokus er blevet flyttet. Man har så travlt med, at vi skal nå ud til folk med det glade budskab - det skal være i kærlighed. Jo, det er rigtigt, at vi skal ud med evangeliet - og at det skal ske i kærlighed.
    Problemet er bare, at det nu er evangelisten, forkynderen der skal optræde - og forsøge at nå mennesker - og at man har vendt op og ned på hvad kærlighed er. Det hedder sig, at der i vor tid stilles ekstra store krav til forkynderen - at det er store udfordringer i forbindelse med at nå mennesker - at det ikke er nemt.

Hvorfor mon? - Når man vil tækkes verdens mennesker så er det jo ikke plads til det sande evangelium - og det kræver nok sin mand, at samle mennesker om Gud, når indholdet er tomt. Derfor blødgør man evangeliet, så det ikke er til liv, men til død og undergang.
    Kærlighed er ikke at fortælle løgne, for ikke at støde mennesker - kærlighed er at fortælle sandheden! - selvom den måske er ilde hørt. Det falske tilfredstiller mennesker - er let at forstå og meget mere behagelig - men det er ikke sandheden - det er løgn.

Hans Erik Nissen skriver i "For langt fra centrum":
Lad os forestille os en vældig ring. Alle, der befinder sig inden for ringen, hører Jesus til. De er født på ny af Guds levende Ånd. I ringens centrum er Jesus selv. Lys og renhed stråler ud fra ham. Stråleglansen bliver stærkere og stærkere, jo nærmere en kristen kommer ham. På afstand er lyset ikke så stærkt og luften ikke så ren. Omkring ringen er der mørke, og det søger at få magt over lyset. Noget af mørket trænger over ringens kant. Forgiftet luft gør det samme. Derfor mister nogle af de kristne, der befinder sig langs ringens kant evnen til at skelne, og nogle af dem bliver syge, mens andre bliver blinde og dør.
    Er der ikke også i dag mange kristne, som befinder sig helt ude mod ringens kant? Det gør de, fordi de elsker den svage, stemningsfyldte belysning, som findes der. Den forgiftede luft oplever de ikke som farlig, men som noget, der tilfredsstiller et dybt behov hos dem selv. De mærker ikke, at efterhånden som tiden går, svækkes de mere og mere. Mange har umærkeligt ladet sig drage ud over ringens kant. De lever på den forkerte side, men de tænker ikke på det. Alt er jo næsten som før. De har de samme meninger, holdninger og vennier. Men faldet er sket på den indre front.

Se også artiklerne:
"Centreret" af Frits Larsen  (Det centrifugale er det, som suger noget ud af en, når man kommer i lag med det, uden at man rigtigt kan mærke det -- Bibelen bliver ikke mere nødvendig. Den centrifugeres også væk.)

"Det afgørende missionsmiddel" af Mikkel Vigilius (Paulus var på det rene med, at der var sider af Guds væsen og af Jesu person, som man kunne tale om, uden at vække anstød, men tværtimod opleve almen tilslutning. Holdt han sig til det sympatiske og nedtonede det anstødelige, kunne han uden tvivl vinde bred sympati og mange tilhængere. Alligevel valgte han at prædike på en anden måde. Han prædikede et budskab, som satte skel imellem frelste og fortabte og gjorde mennesker til strafskyldige syndere over for en almægtig og hellig Gud.)

"Sentrum" af Öyvind Dahle ( Jesus Kristus er sentrum! Den Hellige Ånd vil sette Jesus Kristus i sentrum for hver og en av oss – hvilken side av talerstolen vi så befinner oss på! Om vi tar imot Åndens hjelp til å ha vårt livs sentrum i Jesus Kristus, da har vi et trygt ankerfeste. Selv når vi blir uroet av at vår livsbåt blir hardt angrepet av vind og bølger.)

Forkynnelse i vår tid? Kjenner du tiden? af Niels Dybdahl-Holthe (Man kan samle en mengde mennesker ved god og forrykende fersk musikk og kjappe og aktuelle prekener. Folk kan bli interessert og begeistret, og til og med aktive i kristent arbeid – uten å være født av Gud. For det blir man bare i den trange porten.)

Selvlivet er kommet i centrum - det er mennesket der fokuseres på og ikke Jesus. Hvad skal vi da sige?
Der findes ingen sand kristendom, der er populær i verden. Det kan se sådan ud, men den kristendom, som verden anerkender og roser, har dermed lagt for dagen, at den aldeles ikke er nogen kristendom. Verden elsker kun det, der er af den selv. En kristendom, som verden vurderer højt, er altså ikke af Gud, men af verden. (citat af Øivind Andersen)

Det er et andet evangelium, der da forkyndes. Tænk også på profeterne i GT - var deres budskab tilpasset? ( f.eks. Jonas: Det blev råbt ud over Nineve f.eks. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!« ( Jon.3,4) )

Nej, skal en prædiken nå frem - så er det ikke prædikantens opgave at spille smart med forskellige fængende bemærkninger og tiltag for at nå mennesker. Det er at give stene for brød - samler måske flere og roses måske ovenikøbet for at være let forståeligt. Så længe det ikke stikker i hjertet, vil man gerne høre - da er det ufarligt efter menneskelig bedømmelse. Det er dog livsfarligt - ja det kan koste livet at blive afspist med en sådan prædiken.
    Det, der skal forkyndes er det gamle evangelium - det er lige nyt i dag . - Der skal ikke noget nyt til - men vi skal igen og igen mindes om det - påmindes - Det var det, Paulus også gjorde. Igen og igen henviste han til skriften - det var det, han forkyndte - og ikke andet tillært - Det samme må være tilfældet i dag.

Jesus sagde til sine disciple: »Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det. ( Luk.17,1)
For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft ( 1.kor.1,18)
Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! ( 2.Tim.4,2)

Det må være Ordet - Jesus man har fokus på - Ordet skaber, hvad det nævner. Det, vi har behov for er med hørende ører at høre - Guds sande evangelium - som det står skrevet - så det brænder i hjertet, når skriften åbnes. Igen og igen blive mindet om: "Så siger Herren" - Dér er kilden til evigt liv.

Fortæl det gamle budskab, det bedste, som jeg ved, om Jesu magt og nåde, om Jesu kærlighed. Fortæl det ganske simpelt som til et lille barn; thi jeg er træt og såret, omspændt af syndens garn.	Fortæl mig det kun langsomt, så det kan trænge ind, det budskab om forløsning, dybt ind i sjæl og sind. Fortæl mig det ret ofte, jeg glemmer let igen; thi morgenduggens friskhed ved middagstid svandt hen.
Arabella Hankey 1866

---