skrevet
-
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

AT FØLGE JESUS
Carl Fr. Wisløff - I JESU NAVN

Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus'søn, og hans broder Johannes, sidde sammen med deres fader Zebedæus i båden og bøde deres garn, og han kaldte på dem. Og de forlod straks båden og deres fader og fulgte ham. Matt 4,21-22

Jesus kaldte de to brødre, Jakob og Johannes, til at følge sig - og så stod de op og fulgte ham. Så enkelt og ligetil er det fortalt. 

Man kan undres over, om de var klar over, hvad de gik ind til. Det var ingen dans på roser at følge Jesus. Man blev ikke populær af det, hverken i folkets brede lag eller i højere kredse. Den Jakob, vi hører om her, blev den første af apostlene, der led martyrdøden. Kong Herodes Agrippa lod ham henrette med sværd, læser vi i Apg 12

Johannes levede, til han blev en gammel mand. Men også han måtte gennemgå adskilligt for Jesu skyld. Han blev sammen med Peter kastet i fængsel og stillet for Rådet. Men vær forvisset om, at de aldrig et øjeblik angrede, at de havde fulgt Jesus. Og nu er de hjemme hos Herren. Lykkelige Jakob og Johannes, som fulgte Jesus! Men hvad vil det sige at følge Jesus? 

Det allerførste er at fatte lid til hans ord. Han møder dig i sit ord og har noget, han vil have sagt dig. Flere steder i Ny Testamente ser vi, at de, der fik kald til at følge Jesus, fik et opgør med ham om synden i deres liv. Vi kan bare tænke på Peter. Han faldt ned for Jesu knæ og sagde: »Ga bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand Luk 5,8

Det er det samme i dag. Den, som vil følge Jesus, får først et opgør med ham om alt det i hans liv, som ikke holder mål for Guds dom. 

Men Jesus siger mere. Han har frem for alt et godt og kærligt ord at sige - et evangelium. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle frelses ved ham. Hans egentlige hensigt var ikke at dømme, men at frelse. Han gjorde sig til ét med os i vor synd og vor svigten og tog Guds dom ind over sig i vort sted. 

At følge Jesus er dernæst at fæste lid til budskabet herom, så man tager sin tilflugt til ham som frelser og forsoner. At følge ham er lydighed. At sige nej er ulydighed. Sig ikke nej til ham! Ingen, som fulgte Jesus, har angret, at han gjorde det. 

At følge Jesus vil videre sige at bryde op fra det gamle miljø. Brødrene Jakob og Johannes forlod båd og garn, de var i færd med at ordne. Dem havde Herren udset til et nyt livskald. De skulle blive hans apostle. 

Også i dag er der dem, der får kald til at vælge en helt ny livsvej. En ung, der lever med Jesus i tillid og tro, kan få kald til at lægge livskursen om og blive missionær eller præst eller forkynder. Et stort og helligt kald! En anden får kald til at bryde op og gå ind i tjenesten for syge og lidende. Og så videre. 

Andre får intet specielt kald. For de fleste blev tjenesten på gården, kontoret, fabrikken eller i hjemmet deres livskald. Alligevel fører Jesu kald altid et opbrud med sig. Den, som følger ham, må bryde med det gamle, som ikke kan være med længere. Det kan være noget med livsvaner. Der kan være både dette og hint, som Jesus ikke vil kendes ved. 

Den, som følger ham, vil ofte gå andre veje end verdens børn. Om de første kristne står der, at hedningerne undrede sig over deres ændrede livsmønster, som var anderledes end deres. 1.Pet 4,4

At følge Jesus vil sige at være i hans tjeneste. Det får vi lov til i vort daglige liv. Ved kristen færd får hans venner lov at bære vidnesbyrd om ham. Selv er han det store forbillede, vi har at se hen til - ikke for at kopiere eller forsøge på at efterligne, for hvem kan i ét og alt være, som han var! Paulus har sagt os, hvad det i denne forbindelse kommer an på: »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.« Fil 2,5. Det sind, som fik Jesus til at fornedre sig og være lydig indtil døden på et kors, det sind skal også være i os. 

Det hændte, at brødrene Jakob og Johannes ikke fulgte Jesus på rette vis. I Luk 9 ser vi, hvordan de blev så ophidsede over at blive afvist i en samaritanerlandsby, at de gik til Jesus og sagde: »Herre, vil du, at vi skal byde ild fare ned fra himmelen og fortære dem?« Luk 9,54. Men Jesus sagde: »I ved ikke, af hvad ånd I er!« 

Ved en anden lejlighed gik deres mor til Jesus og bad om, at hendes to sønner måtte få sæde i hans rige, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side. Matt 20,20 flg. Men Jesus afviste også dette. Hævnfølelse og æresyge - at huse sådanne tanker er ikke at følge Jesus. 

Men de fulgte ham. Jesus jager ikke sine venner bort, om også de skuffer ham. At følge ham er først og sidst at leve af hans nåde, syndernes forladelse. Og så har Johannes et sted samlet det hele i dette ord: »Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet.« 1.Johs 5,12.

(Kapitel fra "I Jesu Navn" af Carl Fr. Wisløff - Dansk Luthersk Forlag 1972 - Shafan 24-10-17)



Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline