De ældre missionsfolk sagde, at Bibelen er Guds ord, nu må man lempe sig efter historisk forskningsresultater og sige: Guds ord står i Bibelen (en grundtvigsk præst)
Om en prædikant sagde en af vennerne: Han talte noget om Gud, lidt om Kristus, meget om Den Hellige Ånd, men mest om sig selv. Bagefter solgte han er billede af sig selv for 1 kr.
En lille dreng fik et par seler. Han var vældig stolt af det. Så skulle han på w.c. Og det kneb med at klare det nu. Han bad:”Kære Gud, vil du hjælpe mig med de seler, bare dem bagpå” Det andet kunne han selv.
Gud bruger os, når vi er svage nok til at blive brugt af ham.
Vi troede så længe på oplysningen, at det endte med mørklægning.
Fuglen tjener en herre helt. Tvivlrådigheden kommer af, at man tjener to herrer helt.
Gud giver hver fugl føden, men kaster den ikke i reden til den.
Man kan aldrig komme uden om menneskesønnen hverken i flugt eller i følge med ham.
Den, der drager underet i tvivl, drager sig selv i tvivl.
Mine fejltrin | |||
1. Mine fejltrin i livet er mange, mine synder i hjertet end fler. Mine øjne af tårer er blændet, men den åbnede dør jeg ser. |
2. Jeg ved, jer er svag og ringe, jeg ser det nu bedre end før; men siden min Jesus mig beder så mildt, går jeg ind ad den åbne dør. |
3. Jeg er ringest blandt dem, han kender jeg er svagest af alle, som tror. Men jeg kommer, fordi han har bedt mig, og han kan ej forglemme sit ord. |
4. Mine fejtrin i nåde han skjuler, mine synder vil han slette ud. Og min fod, som så vaklende skælver får gå ind gennem porten til Gud. |
Alt består endnu, men ingen tror rigtigt på det.
Staten er der, men ingen har rigtig tillid til den.
Det usynlige åndelige bånd, som holdt alt sammen, er der ikke mere.
Tiden er moden til at gå under, men rede til at opstå igen.
Begreberne har tabt i indhold. Der gemmer sig megen had og trods bag skinlydighed.
Der gemmer sig stolthed og tomhed bag ydmyghed – Det ydre er ikke lig det indre.
Det er masseorganisationernes tidalder.
Mennesker har tabt følelsen af at have brug for en forløsning.