Satans engel og nåden.    
Paulus siger: "Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. " (2.Kor.12,7)

I min bibel står: privat
Visse forhold i kristenlivet får en privat karakter.  - Det snakker vi ikke om ved elevmøder.
Det private er:
1)    en torn i kødet, givet af Gud.
2)    en satans engel til at slå en i ansigtet
3)    at drives ind i nåden alene.

Paulus fik høje åbenbaringer. Det er altid kostbart. Det er dyrt at være Abraham eller Paulus, men også svært at være dig i dag. Dyrt at få Guds Ord betroet til andre. Abraham måtte altid bo i telt. Han kunne ikke stole på sig selv. Svært at være udsending - lærer på skolen - skribent - leder på en plads - formand (en at hakke på).
Ludvig Hope: " Nogle skal altid være huggeblokke"
Men det er nødvendigt med åbenbarelser. Kan ikke altid lade stå til og stole på de andre. Kan ikke altid læse lette fortællinger.
Der må noget nyt til. Læreren må have det: - Dels gennem livet - dels ved studier ved nattetid - dels i livets enetimer. Du må have det.
Kendsgerningerne er Gud, hans Ord og værker i Jesus.
De skal afsløres.
Personer i Skriften forstås først med tiden: Job - Paulus - Johannes.
Vi må også have en bibelskole. Lærere, elever og forening peger den vej.
Men en satans engel - sendt af Gud - til en af Guds nære venner.
Ingen diskussion om hvad det var. Det var en satans engel.
1)    Noget i sig selv ondt - udefra. Det var ikke Guds væsen - noget, som skulle afvises, men som endda kom.

2)    Noget i sig selv stikkende, en torn. Noget bidende. Det angreb personen. Det greb ind i livsvigtige felter, måske i selve slægtslivet, hjemlivet, arbejdet. Man våndede sig, men havde endda afvist det.
Det var uforståeligt, for det kom fra den satan, som er i oprør mod Gud. Det kom i livets bedste tid, men det var bittert.
Påskelammet skulle spises med bitre urter til.
Det var oprør mod Guds tanker. Fristelse til at slippe det hele. Det har vi kendt også her. Målet var at ødelægge Guds tanker med os, sværte dem til, nedværdige Gud.

Man må undres, at Gud ikke kastede David fra sig, men tillod et så stikkende og bidende angreb i hans liv, så at nyt kildevæld kunne åbnes. Det er altid hårdt at holde ved Gud, når Satans engel slår en i ansigtet på Guds anvisning.

3)    Slaget var i og for sig dræbende. Der bliver ikke noget tilbage af Paulus. Han kan kun rose sig af, at Guds nåde nu er tilstrækkelig. Han oplever, at han dør døden. Mens han før døde, da budet kom, dør han nu midt i åbenbaringen, mens tornen i kødet stikker.
Den satans engel kan være så meget i livet. For nogle af os er det en svær fristelse: Det begynder velsignet godt. Arbejdet lykkes. Solen skinner. Med et er det modgang. Et fejltrin angribes - med rette. Det tærer, fortærer er håbløst, hårdt. En nats uro - to - Tanken om at berøve sig selv livet kommer og er som en satans engel, der slår en i ansigtet. Vi sidder i de dybeste anfægtelser og skal samtidig vejlede andre. Vi ville gerne sige noget om gode erfaringer og om godt, som er øvet, men det er alt blevet til intet. Vi sidder selv i de store savn og er afklædte. Det står så dårligt til vor forrevne dragt, at Guds nåde er nok. Og så vil Gud netop fremstille os i vor afmagt.
Satans engel kan godt være en fristelse, som plager en op i livet. Jeg skammer mig over, at jeg ikke har sejren over mig selv, og det tvinger mig til gang på gang bare at vidne om Jesu nåde mod mig. Underligt, at megen handlekraft lammes af iboende synd. Vist kan den besejres, og den besejres tit, men igen og igen går det galt. Det er svært at være skrøbelig. Mange unge kristne lever urent sammen [. .] Der er noget i det, som lammer. Sagen er, at bekendelsen går ikke dybt nok ned.

Satans engel vil binde os til den verden, som er hans, denne.
Han siger: Regn med det synlige: rige, ære, penge, løn, olie, fremtid,
Hans engel lyver altid: Han viser kun det ydre. Han siger: Nøjes med det du kan se -  sådan taler man til os i dag.

Satans engel vil, at vi skal slippe det, som kommer fra Gud.
        kaldet til at blive frelst
        kaldet til at leve med Jesus
        kaldet til at tjene ham.
Liv og død brydes i vort liv.

Højskolen er stedet, hvor liv og død mødes. [...]
Job var ikke bare i fristelse, men han måtte aflevere, hvad han havde fået.
Herren gav, Herren tog - rigtigt men svært. Job beholdt intet af sit eget, men alt i Gud, trods alle venner.
I prøvelsen (=fristelse, samme ord) mistes vennerne og familien. Man ved så meget om, hvad galt man har gjort.
For Job var det Gud, som gav Satans engel lov til at slå Job i ansigtet.
Trods alle venner talte han vel om Gud.
Trods alle venner så han Gud i alt.
Og Gud antog sig ham.

Er livet en eneste hård strid?

 Det ene slag afløser det andet. Det er svært at leve med Gud i det. Satan overfalder og plager. Vejen bliver lang og drøj, så drøj. Solen brænder.
Men vi kommer landet nærmere. Vi ser mere af: Min nåde er dig nok.
Der var altid en usynlig hånd - den var kærlig og stærk. Han var blandet ind i alt. Han advarede. Han tilgav. Han retledede. Han trøstede. Han bærer.
Himlen skal fyldes med hjælpeløse svage, som han har kaldet efter sin nåde.
Her har man livet langt bedt om
at det måtte blive bedre med en,
at man bedre kunne vise vej og anbefale,
at man måtte fyldes
og så sker der ikke noget.
Til tider synes det at gå den anden vej. Kristendommen bliver ringere, frugterne små og færre. Det går den gale vej.

---