Skriftens autoritet
Skriftens guddommelige autoritet består deri,
at den med hensyn til alt, hvad den siger, tilkommer samme tro,
tillid og lydighed som Gud selv.
Sådan er vidnesbyrdet: Skriften kan ikke rokkes
- Skriften gør vis til salighed.
Den som forkaster Skriften eller bare
kritiserer den, forgriber sig mod Guds majestæt. Jesus siger også:
"
De ord, som jeg har talt, skal
dømme jer på den yderste dag." Joh.12,48
Skriftens autoritet grunder sig på guddommelig
indånding. Fordi Skriftens selvvidnesbyrd er uafhængigt af
menneskelige beviser, giver den kristelig vished, ved den kraft,
som den Hellige Ånd er i Skriften, og som virker Tro. "
Eders tro beror på Guds kraft."
1.Kor.2,5. Det gudindblæste Ord giver ånds og krafts bevis.
Skriften er en erkendelsesgenstand, fordi den er Guds Ord, og den
skaber selv det erkendelsesorgan, troen som bevidner
guddomskraften.
Den Hellige Ånd frembringer den tro, som får
sæde i mennesket. "
I modtog
Ordet ikke som menneskeord, men som Guds Ord, hvad det i sandhed
er." 1.Thess. 2,13.
Skriftens autoritet bevidnes også deraf, at
mennesket gennem Skriftens guddommelige lov føres til en
syndserkendelse, som mennesket ikke selv kan skabe og til et
evangelium, hvis indhold giver liv, hvor menneskeord intet kan. Og
efter disse erfaringer af Guds indgriben får Skriften myndighed
for hjertet.
Skriftens autoritet viser sig også i, at
indholdet ikke lader sig skille fra Ordet. Den Hellige Ånd giver
hjertet en fast overbevisning om, at Ordet er Guds. Det er noget
andet end den overbevisning, som fornuftsgrunde eller ydre beviser
giver. Denne indre overbevisning har kun de, som regner med Jesu
stedfortrædende forsoning. Det er i virkeligheden umuligt at
skille Skriftens autoritet fra forkyndelsen af en helt igennem
gudvirket frelse.
Tidens fortyndede forkyndelse hænger sammen med
en svækket tillid til Skriften. Skriften og frelsesværket er eet.
Tale som Guds Ord.
Det, som ikke tales ud af Skriftens Ord og indhold, er ikke det
livgivende ord, men snak. Rom.3,2 - 2.Joh.9-10
Luther: "
Kun denne ene bog lærer
os det evige liv at kende." For at kraften i Ordet
skal komme til dens ret, må Guds Ord´s lov og evangelium tales ud
i den guddommelige fylde, de har.
Loven er ikke en udfoldelse af menneskets
religiøse sind, men åbenbaring af Guds hellighed. Mange kan
konstruere de 10 bud. - Ingen kan dog skabe dem i den rette
sammenhæng. Ingen kan anvende dem på hjertet. Ingen kan bruge dem,
så de knuser et menneske, som ikke har ydre moralske brist.
Loven alene viser os vort fald, og giver sand syndserkendelse.
Loven er god og åndelig, og den viser os vort sande indre væsen.
Evangeliet giver det guddommelige og må bero i
en bog, som har guddommelig udspring og indhold. Det er en
åbenbaring (Gal.1,11-12:
"For
jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er
blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget eller
lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus
Kristus.")
og kan ikke være mindre.
Evangeliet skaber den Tro (Rom.10,17:
"Troen kommer altså af det, der høres, og det, der
høres, kommer i kraft af Kristi ord."),
som er vis på syndsforladelse, som ikke beror på vort valg eller
vor vilje, men alene på Guds kraft og virke, på Guds skaberkraft.
Evangeliet må derfor forkyndes så helt og frit, at det ikke er
behæftet med noget hvis, med noget dersom, men nogen vilje hos
mig. Evangeliet må forkyndes sådan, at Gud ved det lægger sin
vilje, sin frygt, sin kærlighed ind i os. Det kan ingen
menneskelig evne klare. Jer.32,42 - Rom.8,7:
"For det, kødet vil, er fjendskab
med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller
ikke."
Og evangeliet må forkyndes helt, så fjerner det også dødsfrygten.
Alle andre lever i dødsfrygt Hebr.3,15.
Evangeliet virker helligelse. Det virkende Ord 1.Pet.1,23:
"I er jo ikke genfødt af en
forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og
blivende ord" - Hebr.4,12:
"For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end
noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl
fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og
meninger."
(Foredrag af Frits
Larsen. Original tekst - venligst stillet til rådighed
af familien til gengivelse på Shafan.)