Slangen er mere end det.
"Slangen var det snedigste af
alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte
kvinden: »Har Gud virkelig sagt,...."
1.Mos.3,1
Slangen er mere end det, ligesom Jesus er mere end vejen.
Slangen viser sig aldrig som den, han er. Han kan ikke ville andet
end bedrage.
Slangen er ikke skabt som djævel, men skabt af Gud. Det onde
gjorde han sig selv til.
Engle faldt og blev liggende. Mennesker faldt og Gud sætter sin
eksistens ind på at redde.
Han - Satan - er ikke blevet stående i sandheden, men er revet ud
af den ved ulydighed. Satan kan tale sandhed, men det er tyvegods.
Taler han løgn er det af ham selv - Han er løgnens fader. Vi ved
ikke, når Satan blev prøvet. Alle, som skal sættes til noget,
sættes på prøve.
Satan skulle blive sig selv i Gud, men
blev sig selv -
uden Gud.
1. Slangens træskhed viste sig. bl.a. i, at den
talte. Det lokkede
Adam og Eva. Før kunne kun Adam og Eva tale sammen og så
med Gud. En
stemme mindede om Gud. Talen er en stor ære for menneskene.
Slangen kom som ven. De anede intet til fjender. Alt syntes så
trygt.
2. Slangens træskhed er dernæst, at han får bekræftet noget, som
er
omtrent sandt
og så taler han med Eva, som ikke havde hørt Guds tale med Adam.
Eva aner ikke slangens hensigt. I grundteksten står: Ja, Gud har
jo sagt - - , og deri får han Eva i tale. og hun indrømmer. Gud
havde ikke sagt: I må ikke røre derved. Der
forløb Eva sig. Det
er denne tilføjelse til Guds bud, Satan bruger. At overdrive eller
udvide Guds ord er lige ondt.
Eva sagde det i bedste mening. Ordet skal
stå, som det står.
Slangen vil sige: "Nej, I må vel ikke nogen ting." Det siger han
altid, også i dag.
Hebr: Skulle I ikke have lov at spise af
alle træer?. Han vil
fordreje sandheden i Evas indre. Eva mistænker ikke, er i god tro.
Så begynder Satan at tale Guds ord - "nyt lys". - Eva tror, han er
udsending fra Gud. Guds ord skal
fortolkes.
3. Eva bliver glad for
at
blive
Gud lig - Det er noget, som smager mennesket godt.
Er det da noget galt i at nå Guds mål?
Mange har samme
drøm.
Engang skal vi blive det
"Mine
kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad
vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive
ligesom han, for vi skal se ham, som han er." 1.Joh.3,2
Det havde været svært at stå fast i Evas sted. Hendes
hjerte er i
overensstemmelse med det, Satan nu taler om.
Hun var glad for læremesteren. NB Alle fuldkommelsesdrømme.
Slangen rokkede ikke ved Guds ord - men fortolkede.
Eva blev nu var, at træet var godt - en lyst for øjnene. Hun så,
at hun lige så godt kunne nyde. Hånden fulgte øjet.
Så er Guds hegn brudt ned. Slangen bedrog Eva ved sin træskhed.
I dette faldets øjeblik fødtes al verdens sorg og tårer. "
men jeg er bange for, at ligesom
slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme
på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus." (2.Kor.11,3).
Et lyspunkt er, at slangen
bedrog - Eva blev bedraget.
Adam og Eva var ikke et par forhærdede syndere med det samme. Der
er forskel på syndere i dag og Adam og Eva på faldets dag. De blev
ikke til djævle.
Adam og Eva som et par af de bedste kristne, som blev bedragne. Og
dog, ingen af os
har
været syndfri.
Vi må prøve at være samtidige med dem, vi læser om i Skriften.
Slangen hadede Eva, fordi hun havde løfter fra Gud. Han ville
fælde hende. Og derefter ville han fælde Adam gennem hans
kærlighed til Eva, gennem den kvinde, Gud havde givet ham, det
bedste, Gud havde
givet. Eva gav Adam det i allerbedste mening.
Adam lyttede til sin hustrus tale - det var hans fejl. (v.17)
Adam overrumpledes i kærlighed. Måske ville Adam følge Eva - Måske
ville de følges ad i døden.
Hvilken opvågnen?
De lærte det onde at kende - men de havde ventet noget andet. De
kendte, at de var
syndere.
Hvis bare et af djævelens ord blev sande, ville han gå til. Alt,
hvad han taler, er løgn.
Håbet om at blive som Gud blev til at blive som syndere. Før
faldet kendte de ikke skam, fordi de var
i
Guds vilje.
Andre har mistet evnen til at skamme sig - ingenting at skamme sig
med - de har ingen skam.
Adam og Eva var ikke forhærdede syndere, men forførte.
Forhærdede kalder synd ære
(Fil.3,19),
(Salm.10,3)
Man kan synde mod naturen, - Rom.1,26:
Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres
kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, -
(1.Kor.6,9 - Jud.10) - til det bliver unatur. De synder med
en ødelagt samvittighed. Det sker i stor stil i dag, at folk
synder frit i lyset, bare man kan undgå borgerlig straf. "Syndere
i sommersol" - Synden er naturlig og anderkendt. Man har sat
forståelse af tingene som garanti for det tilladelige. Adam og Eva
oplevede, at synden blev dem
syndig.
Det gode blev dem til død.
Man
når aldrig Guds mål med slangemidler.
Synden - at overtræde Guds bud - afklæder os, enten vi er
os det bevidst eller ej. Så søges dækning.
Det er et fint træk, at Adam og Eva søger dækning. Der er en fin
skamfølelse i dem. Det var et fint værn, at de havde noget at
skamme sig med. Figenbladet er ikke udtryk for noget ondt, men
noget fint i ulykken.
Verden var nu helt forandret. De ser alt anderledes. Nu føler de
angsten. De aner nu
dødens virkelighed. Hvad vil nu Gud sige?
De bliver rådløse. Hvor skal de skjule sig.
Herrens nærhed allevegne er de
troendes tryghed og de vantros angst.
Gud ser sine børn
forsvinde
bag træerne.
Det skærer ham i hjertet. Hans hjerte søger at hjælpe - "Adam,
hvor er du?"
Opgøret må være
frivilligt.
En synder må løses
indefra.
Som han lokkes ind i synden må han lokkes ud af den. Gud vil nu se
at få personen til at ændre retning.
Adam taler
sandheden.
Han undskylder ikke, at han skjulte sig - forklarer sagen. Han er
hæmmet af sin angst. Gud hjælper ham frem
i lyset.
Psykoanalysen får mennesket frem i lyset af sig selv til
menneskelig løsning, og så erstatter den Guds hjælp. Farlig
modsætning til kristendom. Hvem fortalte dig, at du var nøgen.
Kundskabens træ er blevet til samvittighedens stemme. Adam skal nu
bedømme sig selv med samvittigheden. "Dersom vi bedømmer os selv,
skal vi ikke blive dømt."
Adam skød ikke skylden på Eva -
Gud har
aldrig givet
løfter
til dem, som skød skylden på Gud eller, som skød skylden på andre.
Heller ikke her -
Der står en, som taler vel om kvinden, takker Gud for hende og så
bekender han, at de syndede sammen. Adam skulle have vogtet hende
og vogtet haven. Han kender sig skyldig og overrumplet.
Forklaringen er ikke udtryk for forhærdelse.
Det er muligt, Adam ikke har hørt samtalen med Eva.
Gud bebrejder ham blot det, at han lyttede mere til kvinden end
til Guds ord.
Slangen talte måske ned i hjertet - Slangen taler endnu i dag i
vore hjerter, så end ikke vor nabo kan høre det.
Gud vender sig nu til Eva: "Hvad har
du gjort."
"Ser du ikke hvor ulykkelig du har gjort Adam?"
Guds ord vurderer kvinden anderledes, end vi gør det.
Paulus har sit syn på kvinden fra 1.Mos.3. Han ved, kvinden er
ikke skabt til at være herre over manden.
"Jeg blæser prof. Hviberg en lang march i dette stykke, når han
mod Guds ord siger, at Paulus var kvindehader."
"Tager ikke andre skade af at være kvindelige præster, så gør
kvinden det selv! Der sprænges noget i hende." Guds love gælder
endnu. - "Hvorfor regnes mænd højere end kvinder?"
Manden skal herske i
Kristi
kærlighed.
Vi diskutere ikke, hvad Guds ord
siger, det adlyder vi.
Slangen ville, at Eva skulle være over manden. Eva siger:
Jeg mistede alt ved at lytte til slangens røst. Fordi kvinden er
mere følelsesfuld, er hun lettere at narre end en mand er.
Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mer' ondt
end alle de argeste Fjender,
som hævner sig Jorden rundt;
og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste Saar
blot ved at se paa hinanden
og glatte hinandens Haar.
Viggo Stuckenberg
På faldets dag gav Gud løftet om ham, som skal nedbryde djævelens
gerninger.
Gud satte
fjendskab
mellem mennesker og Satan. Ingen elsker Satan. Der er en grænse.
Enkelte har brudt grænsen og har solgt sig til Satan, så de får
hans hjælp.
Adam og Eva skilles fra Livets træ, for at de ikke skal leve
evigt som syndere.
"Er vi kloge nok, er vi også gode nok" , nej, for Satan er den
klogeste, og han er
ond.
Vantro er også ond.
Faldet i engleverdenen er irrationalt. Synden
er irrational. Faldet
er sket for den synlige skabning. Måske hovmod er anledningen
(Esajas
14) (Ezekiel
28)
Vi hovmoder os over vore erfaringer - slangeord. Gud
reddede Paulus v. en torn. Satan blev ikke stående i sandheden -
han ophøjede sig ved gaverne.
Hvem har givet os gaverne? Gaver bliver aldrig
fortjeneste - hovmode
sig over Guds gaver er
dødsfejl.
At tage sit liv i egen hånd. - Det er satanisk, Slangens fald kan
ligge på den linie.
Kvindens sæd - Kristus - overføres til Jesus - din sæd og Kristus
fik navnet:
kvindens
sæd. Jesus er den eneste. Kvinden frelses gennem sin børnefødsel
Satan tog bolig i en slange
Gud tog bolig i et menneske
(Se kampen mellem dem
(Matt.4))
Satan er
bibelkyndig
- klæder sig i
Peters
dragt.
Når mennesket vil gøre Jesus til konge - er det Satan,
der står bag. Sidste incarnation er Antikrist.
Jesus mærker altid, hvem der står bagved.
Golgatha bliver Satans længslers mål. Benytter sig af det
gode, for at nå det onde mål.
Satan får folket til at tro, at det er godt, at en dræbes for at
folket reddes. Profetien var rigtig men indgivet af Satan.
Selv på korset: Lad ham kun stige ned af korset, så vil vi tro.
Satan mener, at stiger Jesus ned, taber han - dør han, taber han.
Men djævelen tog fejl
Kol.2,15
/
Joh.12,31
.
Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund,
så rokkes ej muren i stormvejrets stund,
og arnen skal stå i læ af korsets tegn,
så hviler jert hjem bag det tryggeste hegn!
Hvor korset står vagt,
taber mørket sin magt.
Jacob Paulli 1878
Det er aldrig smertefrit at kæmpe mod Satan. Satan bed Jesus i
hælen. Jesus led.
Men Jesus knækkede brodden, Død hvor er din brod? Den sidder i
Jesus, brækket.
Hebr.2,14-15
Slagene mod Jesus knuste Satans eget hoved. Hvor korset står vagt
taber mørket sin magt.
Guds visdom overgik Satans træskhed.
Gud bruger helvedes knuselov til at føje dem ind i forsoningen.
Gud brugte det onde - misbrugte det onde - til at tjene det gode.
Djævelens skriftfortolkninger dør aldrig ud.
Påskemorgen
overgik
Satans begreber.
Slangens hoved knust.
( Fra manuskriptsamlingen
"bibeltimer og prædikener - 1.Mos.3" af Frits Larsen
- venligst stillet til rådighed af familien til
gengivelse på Shafan. - 11.08.07)