Hvem kan - hvem vil?
"Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger?" SI. 106, 2

Som det allersidste beretter Matthæus om, at Jesus havde samlet sine disciple på et bjerg i Galilæa. Det var, efter at de havde været så dramatiske begivenheder igennem sammen ... eller det vil sige: Jesus havde for en stor del måttet klare sig alene igennem prøvelserne, idet disciplene havde svigtet ham, da han blev fanget af soldaterne, da han blev tortureret, da han blev henrettet. Men nu havde han samlet dem der på bjerget, og nogle tilbad ham, andre tvivlede. Til disse troløse og tvivlende disciple sagde Jesus, at de skulle gøre alverdens folkeslag til hans disciple.

Det kan undre, at Jesus ikke havde udvalgt nogle særligt intelligente, stærke og trofaste mennesker. Men det gjorde han ikke. Han valgte ganske almindelige mennesker til at følge sig. Og da de svigtede ham og på den måde viste, hvem de virkelig var, ja, for så vidt viste Jesus, hvad han havde i vente, hvis de blev pressde, forkastede han dem ikke.

Enhver anden chef ville have fyret dem. Hvis opgaven var at gøre alle folkeslag til hans disciple, var der brug for nogle folk af en ganske særlig støbning. Ikke sådan nogle skvat, som svigtede, når det endelig gjaldt. Og Jesus vidste jo hvad der var i vente; han havde på sin egen krop mærket, hvad mennesker gjorde, når de blev konfronteret med sandheden.

Men Jesus fyrede ikke nogen som helst. Trods deres svigt, trods deres tvivl, trods det at de blot var helt almindelige mennesker med alle de svagheder, som hører med til det, så kaldte han dem til denne særlige opgave at gøre alle folkeslag til hans disciple. Han lovede endda, at de ikke skulle være alene om det; han ville være med dem altid.

Disciplene tog missionsbefalingen til sig. De ventede, som de skulle, til Helligånden kom over dem, og så var de som forvandlede. De drog omkring og fortalte om Jesus. Tvivlen og frygten var nok ikke fuldstændig forsvundet, men de fik kraft til at stå de prøvelser igennem, der kom. Jesus havde givet dem en udfordring, en opgave: Gå ud og gør alle folkeslag til mine disciple.

Nå ja, skriftstedet til i dag er taget lidt ud af sin sammenhæng, men det overordnede budskab er det samme som det, Jesus havde til sine disciple den dag på bjerget -  det samme budskab, den samme udfordring, den samme opgave, som han har til dig og mig i dag: Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger?  Ret beset kan ingen vel det, hvilket ligger som en pointe i selve spørgsmålet. Hverken de første disciple eller os i dag kan, dertil er vi for ringe. Spørgsmålet er imidlertid - al utilstrækkelighed til trods: Hvem vil? Vil du?

---