Retfærdighedens sol, skal stråle frem   “Men for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle fra under dens vinger er der helbredelse. I skal komme ud og springe omkring som fedekalve ...”
skriver profeten Malakias (Mal 3,20)

Vi er omgivet af stråler: ultraviolette, infrarøde, radiobølger, lysstråler. Kun en lille del af alt dette, kan vi opfatte med vores øjne     Gud lover mennesker sanser, der kan opfatte evighedens lysstråler. De, der frygter Guds navn, vil kunne se mere og mere af retfærdighedens sol, idet den stiger op.
    Dette er ikke så mystisk, som det måske lyder. Alle tider har søgt efter svar på de evige spørgsmål. Nogle har spekuleret, ardre har mediteret. Men skallen rundt om Gud kan ikke brydes nedefra.
    Gud er brudt ind ovenfra. Han har åbenbaret sig. Han har sendt sin egen søn til jorden som sandhedsvidne og frelser. Bibelen sammenligner ham med et lys, ja, med selve solen.
    Lyset larmer ikke. Det lyser stille. Det tiltrækker sig opmærsomhed. Og det udpeger en retning.
    Sådan er det også med Jesus. Midt i advents- og juletiden sætter han ikke larmende højttalere op. Men han vil give sanser til dem, der vil tage imod. Sanser til at se selve retfærdighedens sol.
    Denne sol bærer noget godt under sine vinger, fortsætter bibeordet og anvender nogle særprægede billeder. Lægedom. Helbredelse. Livskræfter til at overvinde dødskræfterne - de gamie kaldte evangeliet for "udødelighedens lægemiddel". 
    Gud opfordrer til jublende juleglæde. Lad os blive som børr igen!