Hvem eller hvad skal jeg frygte?
 »Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for liv, hvem skal jeg da være bange for?« Sl. 27, 1

Vi sprang salme 23 over. Den med, at Herren er hyrden, vi skal ikke mangle noget.  Den er meget kendt og meget elsket og handler kort sagt om, at med en hyrde som Gud er der intet som helst at frygte. Han passer på os, han sørger for os.

Mange salmer handler om dette. Også denne, Salme 27, indeholder temaet Gud-som-beskytter, det tema, som salmisterne tilsyneladende ikke kan blive trætte af. »Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er mit liv, hvem skal jeg da være bange for?«

At Herren er vores lys betyder, at han får os til at se. I hans lys ser vi virkeligheden, som den er, og ikke som vi tror, at den er. Fordyber man sig rigtig i, hvordan vi mennesker sanser, forundres man over, at vi kan have så blind tillid til sanserne.

Vores måde at se os selv og omverdenen på afhænger af vores opvækst, vores kultur, vores genetik, vores oplevelser, de sygdomme vi rammes af, de økonomiske forhold vi underlægges osv. Det fører til, at vi får nogle jeg-briller og nogle Gud-briller at se os selv og Gud igennem. Vi ser ikke os selv, som vi virkelig er, og vi ser ikke Gud, som han virkelig er. Hvad vi ser, er vores opfattelse af Gud og os selv, og denne opfattelse kan såmænd ligge meget tæt på virkeligheden. Den kan også være meget langt fra virkeligheden, og det forbistrede er, at vi faktisk ikke evner at skelne virkeligheden fra vores opfattelse af virkeligheden. Ikke med mindre vi bliver korrigeret.

Nu er det ikke meningen, at vi skal ind i de helt store psykologiske overvejelser, men en klassisk psykologisk problemstilling i forhold til vores gudsbillede er, at vi overfører forholdet til vores forældre til forholdet til Gud. Far er streng og autoritær - det er Gud også. Far er blød og eftergivende - Gud er en tilgivelsesmaskine, en venlig fyr med skæg. Far er fjern - Gud er fjern. Og det er selvfølgelig forenklet, alt det her, men noget er der om snakken. Og det vil hjælpe os i vores forståelse af, hvem Gud er, at vi er bevidste om disse overførininger. Og hvis vi ønsker at blive korrigeret - hvis vi vil lære mere om os selv og Gud - er det såmænd ligetil. Læs Bibelen! Her lærer du Gud at kende, sådan som han virkelig er. Du finder endda sandheden om dig selv.

Herren er vores lys og frelse, læste vi, hvem skal vi da frygte? - Ingen! Og det her er så virkeligheden, ikke min eller salmistens forestilling om virkeligheden. Vi har intet at frygte. Der er ikke noget at være bange for. Herren selv er værn imod alt ondt.

---