Til dette høye værk at drive Guds søn blev selv vort kiød og blod. At han således kunde give sig ind i al vor jammers flod. I svaghed, trængsel, skam og pine, ja ind i korsets hårde død han ville selv så villig trine kun for at frelse os af død (Brorson "Troens rare klenodie" nr. 197,5) |
Den vey, du
gikst i kors og trang, I bøn og strid og møye. Min Jesus, livets snevre gang. Lad mig den kjende nøye, Uagtet kjød og blod vil sætte sig imod. Jeg dog frimodig haster frem og stræber kun til Himlen hjem. (Brorson "Troens rare klenodie" nr. 169,1) |
Gak under Jesu kors at stå, hans sidste ord at agte på; fra korsets træ hans nådes røst skal lyde dig til liv og trøst. Da lød hans ord:"Det er fuldbragt!" og bedre ord blev aldrig sagt; opfyldt er lov og profeti, afskaffet dødens tyrani. (Kingo)
|
|
Da nu hele verden lå under Herrens dom og vrede, straffen den var også rede, som der skulle følge på, da begyndte Gud at tale om sin egen kære Søn, som hans vrede skulle svale for det ganske Adams køn. Har vi ham, som har
betalt,
har vi ham, som fyldest gjorde, da er Lovens trussel borte, Jesus har det klaret alt; ja, han selv os kræfter giver til at følge Lovens bud, og Gud Helligånd os driver, så vor gerning sker i Gud. (Loven er
et helligt bud v. 4-5
Hans
Adolph Brorson 1739.)
|
Det er et lifligt ord, han kom ej for de fromme Her er jo ikke en, som findes af naturen ren. For syndre skulle Jesus komme. Kun syndre dette ord angår. Dog at man verdens lyster hader, og sig bodfærdig finde lader. Så læger han ulægelige sår Det er et lifligt ord. (Brorson "Troens rare klenodie" nr. 134,3) |
På dit kors mit håb er grundet, i din grav jeg hvile får, thi din død har døden bundet, den har lægt mit banesår; del i dig er evig trøst, freden bor i dines bryst; og med dig det os er givet at stå op til lys og livet. (Jesus, dine dybe vunder v.5 Grundtvig) |
|
Som himlenes favn er din kærlighed, Gud, som havenes dyb dine domme. Til frelsen fører du sjælene ud, vil skabningens suk ihukomme. (B.S.Ingemann
1845)
|
Offerlam med korsets stav, skyldfri dybt i pinen sænket, du besejred død og grav ved den kraft, som Gud dig skænked; Helveds vælde, dødens magt knust du har i støvet lagt. (Almagts Gud, velsignet vær v.2 Bernhard Paludan-Müller 1884) |
Du er,
opstandne sejershelt, opstandelsen og livet, som fører fred fra gravens telt og har dig selv os givet; før var du død i gravens skød, nu har du, sejers-kæmpe, dog døden vidst at dæmpe. Slm
228 - (Brorson 1734)
|
|
Se evt. Den danske salmebog online |
1. Hvorhen skal jeg dog fly fra lovens tordensky med mine synder mange? Hvor skal jeg trøsten fange? For hele verden vide ei lette kan min kvide. |
2. O Jesus hør du meg! Med hjertens sorg til deg jeg på ditt ord fremtreder, meg ved din nåde gleder. Og tror hva du forjetter: Ditt blod min synd utsletter. |
3.
Jeg arme dødens barn, så fast i syndens garn, til deg i troen haster og i din favn meg kaster, i nådens dyp jeg senker den kval som hjertet krenker. |
4. Jeg ser mitt skyldebrev til korset naglet blev, og i din grav i haven der er min synd begraven til evig skjul og gjemme - Hva skulle da meg skremme? |
5. Jeg meget trenger til, men Gud skje lov som vil for meg langt mere være enn hjertet kan begjære. Min kraft i deg jeg finner, hos deg min sorg forsvinner. |
6. Om Satans hele makt seg hadde mot meg lagt for meg fra deg å skille, de fikk ei hva de ville, for du har seiren vunnet, ditt blod for meg har runnet. |
7. Men bøy, o sjelevenn,
min hjertens hu derhen at jeg må alt forsage som meg fra deg vil drage, og alltid her i live ditt legems lem forblive. |