Sand profettale
Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: Stå hen i porten til Herrens hus og udråb dette ord: Hør Herrens ord, hele Juda, L som går ind gennem disse porte for at tilbede Herren! Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Bedrer eders veje og eders gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette sted. Jer. 7,1-3.

Dette er Herrens ord, som kom til profeten Jeremias, læste vi.
Hvad er en profet? Sådan kunne det ligge nær at spørge. Det mest almindelige svar er vel dette: En profet er en mand, som fortæller om noget, der skal ske i fremtiden. Og det kan for så vidt være rigtigt nok. Vi har mange af den slags profetier i Bibelen. Profeten Jeremias forudsagde, at Israels folk skulle være 70 år i fangenskab i Babel og siden igen få lov at vende tilbage til deres land.

Hos Esajas finder vi de mærkelige profetier om Herrens tjener. Profeten så allerede ham for sig, som blev såret for vore overtrædelser og knust for vor brødes skyld. Så det er rigtigt nok: en profet er en mand, som kommer med et budskab fra Gud om ting, der skal ske i fremtiden.

Men en profet er også noget andet og mere. Vil vi vide, hvad virkelig profettale er, finder vi næppe bedre forklaring end den, der ligger i teksten, vi læste. Herrens ord kommer til profeten Jeremias. Han får besked om at gå op og stille sig i templets port. Der ser han folk strømme ind i Guds hus for at tilbede Herren. Små og store, unge og gamle, rige og fattige - en strøm af mennesker fra hele Israel, som søger til templets helligdom.

Det er festligt at se folk på kirkevej. Desværre mangler der meget i, at vort folk ses så hyppigt på kirkevej, som ønskeligt var. Det hænder, at der er for god plads både i kirke og i missionshus. Og det er trist. Alligevel er der da også i vort land mange, som gerne vil stå sig godt med Gud. Og regner man med alle, som hører Guds ord i ugens løb, i kirke, missionshus, skole og i radio, så bliver det trods alt et stort tal. Det må vi være glade for. Det er godt, at folk vil høre Guds ord. Uden det bliver der intet sandt liv i Gud. At høre Guds ord er forudsætningen for alt sandt kristenliv.

Så skulle man jo tro, at profeten måtte være lykkelig, som han stod der i tempelporten og så folk strømme ind. Og når han nu havde fået et ord fra Gud at sige dem, skulle man vel kunne tænke sig til indholdet af det! Måtte det ikke blive omtrent som så: Her er alt vel. For her er Herrens hus. Og siden I nu kommer - og er så flinke til at komme her - så er alt i orden!

Der stod faktisk nogen ved templets port og sagde netop sådan. Der stod nogen der og råbte, når folk kom til: Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel! Vi læser om det i verset efter vor tekst. Der stod nogen der og råbte så dejlig beroligende: Herren er i vor midte, over os kommer intet ondt! Mika 3,11.

Men det var de falske profeter, der talte således. Det var dem, som trøstede folk med, at bare de kom i kirken, så var alt i orden. Guds profeter sagde noget ganske andet. De kom fra Herren selv og sagde, som vi hører det i tekstordet: »Bedrer eders veje og eders gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette sted.«
Dette er typisk profettale. En sand profet, sendt af Gud, står midt i tidens aktuelle situation og taler til mennesker netop det ord, Gud vil, de skal høre. En kendt forkynder har skrevet en andagtsbog, der hedder »Et ord i dag«. Det er, hvad profettale er. Et ord i dag. Et ord direkte ind i vor situation.

Læg mærke til, at en profet, sendt af Gud, lægger aldrig sin tale an efter sin samtids religiøse modepræg. Han snakker aldrig folk efter munden. Han synger ikke på den melodi, som er på mode. Han går direkte imod det, som tidens mennesker helst vil høre og er indstillet på. I en tid, som sætter pris på at blive trøstet, en tid, som er vant til at høre fra sine egne profeter, at alt er i skønneste orden, i en sådan tid siger Guds profet: Vend om, ellers fører det til ulykke for dig!

Det slår ikke til at gå i kirke og til møder, så godt end dette er i sig selv. Sæt ikke jeres lid til løgnagtige ord, når folk siger: Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel er her! Det er heller ikke nok, at jeg blev omvendt en gang for længe siden. Spørgsmålet er, hvad jeg er i dag!
Vi mennesker har en indgroet tilbøjelighed til at forveksle det, vi ved om kristendom, med det, vi er i Guds øjne. Der er en lige så indgroet tilbøjelighed hos os til at mene, at ydre fromhed og kristelighed skal kunne garantere vor sag hos Gud. Men det er en farlig tankegang. Gud spørger ikke efter, hvordan jeg tager mig ud. Han spørger efter, hvem og hvad jeg er.

Guds profeter smører ikke folk om munden med noget, der smager dem. De siger sandheden, selvom det svier. Og så er Guds profeters tale altid adresseret til den enkelte. Sandt nok, folket skal høre, folket skal omvende sig. Men dette kan ikke ske på anden måde end, at den enkelte af os vil høre. Du og jeg, vi skal svare Gud regnskab, hver især for sig selv.
Det, som da i sidste instans bliver det afgørende, er den stilling, du og jeg har indtaget til Jesus, han, som kom til verden for at frelse fortabte. At høre ham til i en levende tro, det er det, der afgør vor sag hos Gud. For, siger Guds ord: »Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet.« 1. Johs. 5,12.

---