Visionernes rummelighed.
"Gå hen til dette folk, og sig: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem." Ap.G.28,26-27

Det åbenbart succesrige koncept fra f.eks. de nye amerikanske megakirker er øjensynligt at præsentere mennesker for så megen verden og så lidt evangelium, at de ikke føler sig utilpas i menigheden. Som slangen spørger man i dag: Har Gud virkelig sagt? - Du har misforstået hans bud, der findes intet absolut.; du må betragte det, han siger ud fra din egen overbevisning. Der føjes lidt til det, Gud har sagt - eller trækkes lidt fra. Det sker, når man begynder at diskutere Guds hellige lov.
Ordspr.14,12: En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden.
Når et menneske følger det man tænker og føler -  uafhængig af og i oposition til det Gud har forkyndt, fører det til fordærv - sandhedens lys bliver borte.
Påberåbelse af erfaring (det mennesket føler rigtigt) er en surdej, der æder sig vej gennem hele menigheden, idet den underminerer den Bibelske sandhed.
I dag findes mange tegn på dette - vægten lægges på tegn og undere, helbredsforkyndelse, velstand osv. Alle disse bevægelser står i modsætning til Guds Ords klare lære, alligevel følger store masser dem.
En kirkes ønsketænkning med visioner om at tiltrække de fortabte, idet der benyttes verdslige metoder, er blevet til en Titanic, som har ignoreret advarslerne og kastet kompasset over bord. Medens orkesteret leder efter en moderne kirkemelodi for "Nærmere Gud til dig" synker skibet i kompromissernes dybde, alt imens der uddeles tidssvarende svømmeveste for at redde verden. 

   Men et evangelium, som ikke vækker anstød er ikke Jesu Kristi evangelium!

Hvor leder vor tids hyrder os hen? - Hvor er den gnist, som kan sætte hjerter i brand? - hvor er de hyrder, der tør tale Guds Ord - sådan som det står skrevet? Er de blevet forblændet - er det sig selv - menigheden, de ser på - og har de fjernet blikket fra lammet - Jesus Kristus.
    Et får kender hyrden på røsten, men når hyrden begynder at tale et andet sprog - kan fårene så følge?
Har du mod at følge Jesus - og ikke den falske hyrde, som taler et fremmedsprog. Et sprog, hvor væsentlige ord er udeladt? Hvad skal vi med dette fremmedsprog - tomme menneskeord uden anden ånd, end deres egen? Det er Guds tale - det levende brød - og ikke sten - det er kærlighed til sandheden vi længes efter.

Gud har nu engang skabt verden underfuldt - mennesker som mand og kvinde, med hver deres opgaver i menigheden. Skulle de have haft de samme opgaver - havde Gud da ikke skabt os forskellige - Går kvinden ind i de opgaver, der efter Guds plan er tiltænkt manden, svigter hun der, hvor hun burde være - ligeså omvendt.

Det bliver sagt: Prøv alt .... Hvad hjælper det at prøve fordærvet kost? - du risikerer at blive alvorlig syg - du mister måske livet ved disse afprøvninger.
Det er rigtigt, at apostlen siger: "Prøv alt, hold fast ved det gode" 1.Tess.5,21 - i v.22 fortsættes med: "hold jer fra det onde i enhver skikkelse".
    Johannes siger i 1.Joh.4,1 : "Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden."  - v5-6: De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem. Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

Hvis man udelader visse dele af Guds Ord, drejer det lidt - så det kildrer menneskers øre - hvor leder det så hen?  Prøv ånderne - se på frugterne - de kan se nok så flotte ud - men hvordan ser Gud på dem? - Eva skulle bare lige prøve - hun så på træet - og efter det menneskelige øje så det godt ud -  men det førte til fordærv.
Åndens frugt er at forherlige Kristus. - "Han skal forherlige mig", sier Jesus i Joh.16,14

Flere har  berørt ovenstående, så lad mig blot henvise til Bloggen: "Nyt i natten" , hvor du finder rapporter og artikler - som f.eks:

Er roden hellig, er grenene det også. Notat om Rick Warren. Af overlæge Poul Erik Haahr, 9. maj 2008.

Et kritisk søkelys på menigheten Saddleback. I tre kronikker i Dagen Magazinet(18.-20.02.08) går Jon Kvalbein inn og retter et kritisk søkelys mot fire saksområder i menigheten Saddleback:

Artikel 1: Rick Warren og "The Purpose Driven Life". Fra Bereanbeacon.org Af Richard Bennett. (Tidligere katolsk præst).

Kvindens plads i menigheden. Uddrag fra hæftet ”Kvinnens plass i menigheten – Hva sier Guds ord?” Af Øivind Andersen.

Spurgeon sagde engang:
"Netop den menighed, som værdsættes mest af verden, er sikkert den, som Gud afskyr. (How Saints May Help The Devil 24.juli 1859)

Vi må tilbage til de gamle stier - de stier, som kan være krogede og til tider føre gennem dybe dale. De kan synes snævre i forhold til de rummelige stier, der er så almindelige i dag.
Moses fik løfte om, at Gud ville gå foran 2.Mos.33,14 . Det samme løfte gælder os - spørgsmålet er, om vi har tålmodighed som Moses, så Gud får lov at gå foran - og det ikke er os, der løber foran Gud med vore egne visioner.
"Jeg vil lære dig og vise dig hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit øje på dig." Slm.32,8 (gml. oversættelse)
For at vende tilbage til de gamle stier, må der en ny begyndelse til. Al begyndelse er svær og det kræver mod - jeg må erkende mit nederlag, men Herren begynder igen. Begyndelsen er en tilbagevenden til Jesus! - til Ordet!

At begynde med dig, o, min frelsermand kær, er den vej, som jeg gerne vil gå! At begynde med dig, o, du selv mig det lær, så jeg aldrig forglemme det må: At være og blive din egen!

At begynde med dig og dit levende ord er den vej, som jeg vandrer til dig. To mig ren hver en dag, jeg end lever på jord, i det blod, som randt også for mig fra korset engang, Herre Jesus!

---