På bjerget
Du har måske i denne sommer oplevet at være ”på bjerget” - og er nu hjemme igen – ved at komme ned – og står så tvivlende og spørger: ”Hvad var det?”

Selv har jeg oplevet – mærket – og erfaret, at det arrangement, jeg var til, var fyldt af Guds Ånd.
    Den Hellige Ånd var tilstede og hvilede over lejren. Jeg erfarede et fællesskab – et åndeligt, som var bundet sammen af fællesskabet med vor far i himlen og vor himmelske broder, Jesus.
    Det var kærligheden til sandheden - Jesus Kristus – korset – offerlammet, der bandt os sammen og åbnede for Helligåndens åbenbaring af Jesus – herliggørelsen af Jesus.

Hvad var det særlige? Jeg tror, hemmeligheden er kærlighed til sandheden – og bønnen. Der er blevet bedt – og med alle de bønner, der opbevares i guldkar (Åb.5,8) hjemme i Himlen, er der rejst et skjold mod Djævelens gloende pile – Disse ondskabens pile har ikke kunnet trænge igennem det skjold, som har beskyttet os – enkelte er nok alligevel smuttet igennem – men alt i alt har vi været forskånet for Satans pile.
    Her var godt at være! - og der var ikke plads til den virus, der ellers så let sniger sig ind. Her var der blokeret for Djævelens snigløb, hvor det desværre i mange sammenhænge ellers er omvendt. Det er tilfældet, når larmen fra et såkaldt kristent band, eller andre menneskelige tiltag blokerer for det Ord, som forkynderen får lagt i munden. Da bliver det menneskeværk – en gang dårlig underholdning og tomme ord, hvis forkynderen da ikke må give op, hvilket der også findes eksempler på.
Jeg blev forskånet for den larmende musik (Amos 5,23:Fri mig for lyden af dine sange, ), som kan blokere for Ordet.
I stedet oplevede jeg Åndens stille susen. Ordet blev lagt i munden på forkynderen – og det var Jesus, Guds livgivende Ord, jeg fik lov at møde.

En af de ting, der bl.a. blev advaret imod var lunkenheden – ud fra brevet til Laodikea Åb.3,14 flg. Advarslen til den enkelte og til den kristne forsamling var at enten – eller bliver til både – og for at ende med hverken – eller.
Det var alvorlig tale, og jeg er bange for, at mange kristne menigheder har forladt enten/eller og er gået videre. I mange sammenhænge er der både/og – måske hverken/eller – lunkenhed fører til kulde og død!
    Det blev også alvorligt da jeg så kom hjem, og det første jeg møder er nogle strategi dokumenter – inspireret af kirkevækstbevægelser, hvor der lægges vægt på kirkevækst – hvad med vækkelse? Den gennemgående vending i disse dokumenter er ”Vi vil....”
    Man bliver så bedrøvet – bekymret - . Disse menneskeskabte tiltag kan se så rigtige og flotte ud, men hvad hjælper det, når virusen er kommet ind?
    Djævelens garn er kastet ud. Det ser ufarligt ud – som en lille sky på himlen, der vokser sig stor til en skypumpe og suger alt til sig. Alt liv suges ud.

Budskabet om Jesus formår at sætte hjerter i brand, men en sådan virus kan være brandhæmmende – den slukker – udslukker troens brand.
    Virusen trænger ind overalt – der må en total udrensning til – en formatering. Du må fødes på ny – lappeløsninger duer ikke. Ligeså stille og umærkeligt synker man ned – som i kviksandet – eller mosen.
    Der er brug for én, der kan trække dig op ad det skidne dynd – ellers suges du uvilkårligt ned.
Vaccinationen mod denne virus / eller antivirusprogrammet er bønnen og Guds Ord – lov og evangelium. Det Ord, som vidner om min egen afmagt – mit intet – men alt i Jesus. Jeg er fattig – dog rig.!
Våg og bed – at du ikke skal suges med ind i Satans løgnekirke – ind i den kirke, hvor der er blokeret for ord som ”synd”, ”syndserkendelse”, ”trængsler”,"Helvede" etc. - der hvor du ikke møder den sande Gud – men en anden Jesus. Der hvor du kun møder en nådig gud – og ikke dommeren, for hvem alle skal bøje knæ. Han, som også siger: ”Jeg vil udspy dig af min mund” -
Herligt er det dog, at midt i mørket må jeg lægge min bekymring på Jesus.
Fil.4,6: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.
1.Pet.5,7: kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

Han har omsorg for os – så lad os synge takkesange og lovsange i natten.

Om dagen sender Herren sin godhed, om natten lovsynger jeg ham og beder til den levende Gud. (Slm.42,9)
Lad os ikke tabe modet – men se på Jesus – Ordet – Sandheden.
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. (Hbr.12,1flg).

Hans Erik Nissen skriver i andagtsbogen ”et er nødvendigt”:
Den antikristelige tid er en prøvelsestid for Herrens folk. Det er nærliggende at lade sig gribe af frygt og angst. Det skal du ikke gøre. Sæt din lid til Jesus. Han vil ikke slippe dig. Du skal tage imod kærlighed til sandheden. Den er ikke afhængig af, hvor mange der tilslutter sig den. Gud har talt. Hvad han har sagt, står fast. Vær en af de få, der er sandheden tro til det sidste. Du skal ikke blive til skamme. Det står Gud inde for.

---