Under Jesu kors

Av Gunnar Holth - Bibelsk Tro - nr.2/2009

Thomas Kingo (1634-1703) har skrevet en lang rekke bibelhistoriske salmer. Han skrev også pasjonssalmer, en sammenhengende skildring av Jesu lidelse og død. Vi har tidligere i Bibelsk Tro sitert fra disse.
    I dette påskenummeret tar vi med en salme som regnes blant de bibelhistoriske:
    ”Gå under Jesu kors å stå”. Her er Frelserens syv ord på korset flettet inn.
    Det har vært hevdet at Kingo dveler mer ved Jesu legemlige smerte enn ved den sjelelige, men ved å gjennomgå denne salmen, ser vi Kingos dype forståelse nettopp av Jesu sjelenød. Denne nød gjorde at Jesus ropte det ut i sin ytterste vånde: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forlatt meg her i denne gru?”
    “Kingo senker sin sjel ned i Frelserens kval og lider med ham, så vidt som det står i et menneskes makt – men han blir ikke stående ved kors og død, nei, han iler videre til oppstandelsens morgenrøde. Nettopp fordi han har vært så dypt nede i påskesorgen, kan han komme så høyt opp i påskejubelen, når han med veldig kraft stemmer i: ”Som den gyldne sol frembryter..” (Karen Kampmann Bothner)
    La oss så stille oss under Jesu kors:

Gå under Jesu kors at stå

1. Gak under Jesu kors at stå, hans sidste ord at agte på; fra korsets træ hans nådes røst skal lyde dig til liv og trøst.	2. Han først for sine fjender bad: »O kære Fader, dem forlad, thi hvad de gøre, ved de ej, så blinde gå de syndens vej!«	3. O Jesus! bed du og for mig, du ser, hvor blind og skrøbelig jeg er i al min vej, mit værk; men ved din bøn jeg bliver stærk.	4. Han dernæst til sin moder så, hvor jammerfuld hun monne stå, som stungen gennem sjæl og liv med mordersværd og dræbekniv.
5. En anden søn han hende gav til lindring, trøst og støttestav: »Johannes, tag dig hendes sag som moders an fra denne dag!«	6. Om jeg, o Jesus, og skal stå forladt, forhadt, med korset på, ja, venneløs blandt rov og ran, send et Guds barn, som tar mig an!	7. Den røver, som sin synd fortrød og trøsted sig i Kristi død, for hannem brød han dødens brod og gav i Paradis ham lod.	8. Lad mig og i min sidste stund det høre af din egen mund: »I dag du være skal med mig i Paradis, i Himmerig!«
9. Det fjerde ord var frygteligt, og aldrig hørte Himlen sligt: »Min Gud, min Gud, hvorfor har du i denne nød forladt mig nu?«	10.For min skyld blev du så forladt og af Guds vrede taget fat, at aldrig jeg forlades skal i dødens grumme, dybe dal.	11.Al verdens synd bar det Guds Lam, Guds vredes ild fortæred ham; »Jeg tørster!« sagde han og fik af eddike så sur en drik.	12.Så tømte du med bredfuldt mål, o frelser min! den bitre skål, men derfor kalken liflig, sød skal kvæge mig i liv og død.
13.Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!« og bedre ord blev aldrig sagt; opfyldt er lov og profeti, afskaffet dødens tyranni.	14.Det giver trøst i hjerterod, det er en evig glædes-flod; nu står mig åben Himlens port, for mig har Jesus fyldestgjort.	15.Hans sidste ord, hans sidste råb var fuldt af livets store håb, han sagde: »Fader, i din hånd befaler jeg min sjæl og ånd!«	16.Det ord, det ord sig trænger ind udi mit hjerte, sjæl og sind; gid det og blive sidste ord, jeg tale skal på denne jord!

Lidelseshistorien. Afsnit 17-21 Thomas Kingo 1689. N.F.S. Grundtvig 1832-45. Bearbejdet 1850, 1889 og 1951. Den Danske Salmebog nr.191

Bibelsk Tro nr.2-2009 - Shafan - 23-03-09
Den danske Salmebogonline nr.191