En kristen kan komme ud i så dybe anfægtelser, at kun ét kan hjælpe. Gud selv må komme og sige: Du er min!
Gud kender dit navn. Han ser dig altid og ved alt om dig. Din nød og dine store vanskeligheder forstår du ikke til bunds, men Herren har det fulde overblik. Intet er skjult, og dag og nat hviler hans øje over dig.
Han kender også mørket. For dig kan det blive så tæt, at du
tror, at intet og ingen kan hjælpe. Men da kommer Herren og
siger dit navn. Måske hører du det kun som en hvisken, men det
er dig, han kalder på. Han vil forsikre dig om, at du er
hans.
»Besk og sød i livets skål, sådan er mit levneds mål.«
En kristens kår er forbundet med lidelse. At blive frelst er ikke ensbetydende med at blive skånet. Herren hjælper dig ikke udenom. Han hjælper dig igennem. Når det bliver særligt svært, forsikrer han dig om, at du er hans. Da er der tændt lys midt i mørke, kamp og strid.
Det er uendelig stort at kunne sige: Jesus er min. Ja, kun et
er større. Det er at sige: Jeg er hans.
»Din, o Jesus, din at være er min lyst og al min ære!«
Har du hørt, at du er hans, da forstår du, at du ikke skal
frygte. Hvad skulle du frygte? Jesus har grebet din hånd. Han
leder og fører under alle forhold. Du lever livet på hans
ansvar.
Herren har løskøbt dig. At blive løskøbt vil sige at blive
befriet fra sin gæld og indsat i alle sine rettigheder.
Du føler ikke, at du har ret til noget som helst. Men det har du alligevel. Jesus har vundet alle barnets rettigheder til dig. Han sætter dig ind i det forhold til Gud, som han selv har.
»Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min!«