»Da kom Guds ord til Johannes, Zakarias' søn i ørkenen. Og han gik ud i hele egnen omkring Jordan og prædikede omvendelses-dåb til syndernes forladelse.« Luk. 3, 2-3.
»Da kom Guds ord til Johannes« - det viser, hvordan Døberen blev forkynder.
Johannes blev et redskab for Guds eget ord. Det var ikke Johannes, men Guds ord, der gjorde værket. Det er kendetegnet på al sand forkyndelse.
Den, der skal være Guds redskab, må få budskabet født ind i sit hjerte ved Helligånden. Han må blive et redskab for budskabet. Det er ikke forkynderen, der skal bruge ordet, men ordet, der skal bruge forkynderen.
Johannes er en levende illustration til det, han selv sagde: »Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham fra Himmelen.« Joh. 3,27.
Menneskelige tanker og meninger gør ikke Guds gerning blandt menneskene. Selvom disse meninger er rigtige og gode, kan de ikke erstatte Guds ord.
Hvis den, der forkynder, ikke er et redskab for Guds ord, nytter det ikke, at hensigten er aldrig så god; gode hensigter gør ikke Guds gerninger.
Det Guds ord, der kom til Johannes, var givet i Det gamle Testamente. Men han blev ikke forkynder, blot fordi han kendte dette ord, og fordi han citerede det. Det gamle Testamentes ord blev åbenbaret for hans hjerte ved Helligånden. Det, der stod skrevet, blev bogstavelig talt givet ham fra Himmelen. Derfor fik det en kraft og virkning, der førte hans tilhørere ansigt til ansigt med Gud. Det åbenbarede synden, men det åbenbarede også syndernes forladelse gennem Johannes' ord.
Dette skaber forkyndere også i dag. Når Guds Ånd åbenbarer Bibelens ord i deres hjerte, som bærer det frem, bliver de redskaber for Guds egen tale. Så kommer virkningen også.