Guds sande nåde

Begyndelse og ende 

Kristenlivet begynder og ender samme sted. Da du var kørt fast i alt dit eget og indså, at du ikke kunne frelse dig selv, kom Herren til dig. Gennem sit ord lod han nåden gå op for dit hjerte. 

Du blev uendelig lykkelig. Ja, du fyldtes af jubel. Du vidste, at i dig selv havde du ikke andet end synd. Alligevel var du under nåden. Den omsluttede dig fra alle sider. Du var dækket af den. 

Årene er gået. Meget har ændret sig omkring dig. Du er selv ble­vet en anden. Måske kan du se tilbage på virksomme år i Herrens tjeneste. Alligevel kan du ikke holde dig til noget af dit eget eller bygge på det. Dertil har Herren vist dig for meget af fordærvelsens afgrund i dig selv. Du ender, hvor du begyndte: ved Guds sande nåde. Det er dit livs resultat. Hvor synden blev stor, dér blev nåden end mere overstrømmende rig. 

I livet som et Guds barn vokser behovet for nåde dag for dag. 

En uforanderlig grund 

Din synd kan ikke ødelægge Guds nåde. Det har du svært ved at tro. Du har oplevet, at synden har lagt så meget øde i dit liv. Men nåden kan ikke skades. Den er fuldkommen og fuldstændig. Der er ingen brudflader på den, som synden kan trænge ind i. Nej, nåden er herre. Den dækker synden fuldstændigt, og den går ikke til grunde ved at gøre det. Nåden er som en strålende diamant. 

Da du blevet Guds barn, gik du ind over tærskelen til nådens rige. Nu lever du i dette rige til den dag, da du skal se det synligt. Himlen er et evigt nåde-rige. 

Hvis jeg skulle vælge en dag, hvor nåden var ny, ville jeg vælge min sidste dag på jord. Jeg vil gerne dø med ny nåde. Men tænk ­jeg skal ikke vælge. Gud har valgt for mig. Han har bestemt, at hans nåde skal være ny hver eneste dag, jeg lever på jord. 

En stadig kamp 

Det sværeste af alt er at blive bevaret i nåden. Jeg kan ikke forstå, at den bliver ved. I mit hjerte slipper den op. Det gør den ikke i Guds. Jesus er nådens kildespring. Fordi han er evig, vælder nåden be­standigt frem. Når alle andre kilder er udtørret, rinder den stadig.

Er det at undres over, at Satan bruger alle midler for at få mig bort fra Guds sande nåde? Oftest søger han at vende mine øjne mod min egen kristendom. Han ved, at bliver jeg først optaget af mig selv, varer det længe, før jeg får øjnene væk igen. Når jeg ser på mig selv, har jeg ham i ryggen. Han peger på svaghed, svigt og gamle syn­der. Så siger han: Du misbruger Guds nåde, hvis du regner med den, sådan som du er. Du må først forbedre dig. 

Den tale er farlig. Mange af Guds børn er endt i mørke, fordi Satan fik dem bort fra nåden og ind på selvforbedringens vej. 

Forkyndelsen hjælper 

I kampen mod Satan er nådeforkyndelsen en stor hjælp. Når jeg sidder ganske stille, og Jesus males for mine øjne, da er det, som om jeg får skænket nåde på ny. 

Det er ikke al forkyndelse, der levendegør Guds nåde. Det er alene forkyndelse af evangeliet. Den appellerer ikke til mine kræfter og min indsats. Den fremholder, hvad Jesus har gjort. Han har taget sig af mig. Det har han gjort helt og fuldt. Derfor får jeg lov til at hvile i hans gerning og leve på hans ansvar. 

I nådens rige skal du ikke bære følgerne af dine handlinger. Det har en anden gjort i dit sted. Af nåde får du lov til at bære følgerne af det, som han har gjort. Det er i sandhed en let byrde! 

En nådekristen 

Alle kristne er frelst af nåde. Der findes overhovedet ingen kristen, som ikke er det. Alligevel vil jeg ikke kalde alle nåde-kristne. Det er alene dem, som har givet nåden herredømme i deres liv. Det er kristne, som ikke vil vide af loven i hjertet. Derfor slår nådens kraft igennem i deres liv. Det er den, som opdrager dem til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer. Den skaber lovsang. Nåden er den drivende kraft i forkyndelse og vidnetjeneste. 

Alt er bestemt ikke let for dem. Også de kender til lidelse, modgang og kamp. Alligevel bæres de under alle forhold af en dyb lykke i hjerte og sind. De er omsluttet og gennemtrængt af Guds nåde. Når de ser frem, da er det ud over et uendeligt hav af nåde. Det strækker sig helt ind i evigheden. De ved, at over dette hav fører Herren deres lille livsskib frem. Han er nemlig nådens Gud.

---