Disse ord står i det sidste brev, vi har fra Paulus. Hvilken smerte rummer de ikke? Hvad havde det ikke kostet ham at bringe evangeliet til Asien? Hvordan kunne kristne vende sig fra ham, når han havde været redskabet til deres frelse?
Paulus var en bølgebryder i Guds rige. De frådende bølger mødte først ham. Derfor måtte han gennem talrige kampe. Han ville værne den strand, som var vundet for Herren. Hans hjerte kunne ikke bære, at ondskabens magter skulle æde stykke for stykke af Guds jord. Derfor stillede han sig længst ude. Der blev han stående. Han havde Guds ords faste grund under fødderne. Herren holdt sin hånd over ham. Men i menneskelig forstand betalte han en høj pris.
Man fandt Paulus vanskelig. Han var ikke villig til at indgå noget kompromis. Tilpasning kendte han ikke. Han var alt for alvorlig. Nogen afbalanceret vurdering var han ikke i stand til at give. Hertil kom så anklagerne om at være vankelmodig og vanskelig at forstå. Ja, mange havde meget at sige ham på, og det lykkedes dem at vinde gehør. Til sidst blev Paulus endog forladt af sine venner.
Også i dag har Gud bølgebrydere. Det er de kristne, der har fået bedømmeisens nådegave. Når uvejret rejser sig imod Guds folk, løfter de deres røst til advarsel. Men det er svært for dem at vinde gehør. De fleste mener, at de ser alt for mørkt på tingene og er glade for, at der ikke findes mange af deres slags i Guds rige.
De bliver ofte mere og mere ensomme, fordi flere og flere forlader dem. Samtidens dom er ofte hård, men evighedens dom bliver en anden.
Kærlighed til sandheden kræver sin pris. Den må vi betale uden skuffelse og bitterhed. Samtidig hviler Herrens løfter over dem, der er tro mod ham. På langt sigt bærer deres tjeneste rig frugt. Det er Paulus et eksempel på, og kristne kvinder og mænd gennem hele Guds folks historie aflægger samme vidnesbyrd.
Tag ved lære af dem. Gå i deres fodspor. Efterfølg deres tro.