I skal være som mennesker,der venter - Luk.12,36 - andagt

Har du lagt mærke til ventende mennesker? Ellers skal du gøre det. Jesus bruger dem som eksempel for at lære dig noget. 

Stemningen på en station er en anden end i en park. De fleste, som venter på perronen, sætter sig ikke ned. Med jævne mellem­rum ser de på uret, og de retter blikket i den retning, hvorfra de venter toget. Når de ser en lysprik langt ude i det fjerne, er de klar over, at om få øjeblikke holder det ved stationen. Så går de ind i toget. Det bliver ikke holdende ret længe. 

Set med vore øjne, er der gået lang tid, siden Jesus bad sine venner om at vente. Set med evighedens øjne er to tusinde år et øjeblik. Gennem de mange år, har der været mennesker, der ventede, mens andre faldt i søvn. De glemte at undersøge, om de havde olie på lampen. 

Gud har givet os et ur, som viser, at tiden for Jesu genkomst er ved at være inde. Det ur er de mange tegn, som skal gå forud for Jesu komme. Du kan ikke læse i Bibelen og se på verden omkring dig uden at måtte undres. Gud har kendt den tid, vi lever i, og han har beskrevet den i sit ord. 

Det er, som om vi kan se lyset i det fjerne. Derfor skal vi sige til hinanden: Nu varer det ikke ret længe, så kommer Jesus. 

Den korte ventetid skal bruges rigtigt. Du må spørge dig selv: er jeg rede? Har jeg bryllupsklæderne på? Er jeg blandt dem, der skal komme med, eller skal jeg lades tilbage? 

Det er også tid at minde andre om, at Jesus kommer snart. Mange lever uden tanke på ham. For dem bliver Jesu genkomst rystende. Tænk at skulle stå udenfor og banke på en lukket dør. 

Lad os bruge ventetiden. 
Herren har også sat os i en rig missionstjeneste. Evangeliet skal forkyndes til verdens ende. Det kan kun ske gennem tjeneste, offer og bøn. 
Kongens ærinde har hast.

---