Trofimos - 2.Tim.4,20

Hvorfor helbredte Paulus ikke Trofimos? Han havde helbredelsens nådegave, og hvad havde været lettere end at lægge hånden på Trofimos og rejse ham fra sygelejet? 

Paulus ville have Trofimos med til Rom, men Gud ville noget andet. Og det bøjede Paulus sig under. Det er langt fra alle Her­rens medarbejdere, der helbredes. Gud har nemlig brug for syge tjenere. 

For os at se er sygdom og svaghed en hindring, men sådan er det ikke for Gud. Vi føler det ydmygende, at andre skal hjælpe os, når vi ikke kan klare os selv. Vi tænker kun på, at Gud har brug for en menighed, der er præget af indbyrdes hjælpsomhed. Det kan føles tungt at være den, der skal modtage hjælp. Paulus lader Trofimos blive tilbage for at varetage denne opgave. 

Hvor har det været svært for Trofimos. Han har brændt efter at måtte følge Paulus. Han har vidst, at han havde brug for ham. Og han har smagt velsignelsen ved dag og nat at følge Herrens trofaste tjener. 

Det var en afsked, der kostede, da skibet gled fra kajen i Milet. Det blev sidste gang, de to venner mødtes her på jord. Men begge var de i Herrens tjneste. Paulus skulle til Rom og herliggøre Jesus gennem sin død. Trofimos skulie blive i Milet og herliggøre Jesus gennem sin sygdom. 

Du kan ikke forstå Gud, når han lægger tunge byrder på dig. Det er let at synge: »Giv og tag, som du det vil!« Men det er svært, når Gud handler med dig, som han vil. Herrens tugt er en del af hans opdragelse. Og det er en meget vigtig del. Den er nøje knyttet til Guds kærlighed. »Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af.« 

Du bøjes og ydmyges. Gennem alt det svære vil Herren lære dig udholdenhed og tålmodighed. Og så vil han føre dig ind i en dybere afhængighed af Jesus. Det er den kristne, som er mest afhængig af Jesus, der spejler Jesu billede klarest.

---