I frafaldstider udviskes skellet mellem de troende og verden, og mange kristne begynder at tænke, at de bør gå verden i møde. De tænker, at de bør være så åbne som muligt over for verdens måde at tænke og leve på. I frafaldstider vokser mange kristnes frygt for at vække modvilje ved at være hellige og himmelvendte. De bliver mere bange for at virke for åndelige i verdslige menneskers øjne end for at følge en verdslig tankegang og levevis. Når denne holdning breder sig iblandt de kristne, er frafaldet i gang. 

Peter kender fristelsen. Han har selv givet efter for den - skærtorsdag aften i ypperstepræstens gård. 

Nu kalder han os tilbage til troens sunde spor. Han minder os om, at vi er fremmede, og at vi af den grund må være forberedt på at møde modstand og modvilje. Vi er anderledes som kristne, og det er vi ikke først og fremmest ved en bestemt moral, som pålægger os at sige nej til nogle bestemte ting. 

Vi er anderledes ved at være kommet ind i et helt nyt forhold til Gud, hvor vi har fred med Gud ved Jesu blod, hvor vi har barnekår og kan kalde Gud for far, hvor vi lever vort liv i Guds trygge og almægtige faderhånd, og hvor vi er på vej mod evig herlighed på en ny og fuldkommen jord. Vi er anderledes ved troen på Jesus, ved evangeliets rigdom og ved det håb, som gør, at vi kan bevare troens glæde og frimodighed uanset vore ydre forhold. Vi er frelsens og håbets folk. Dét er vores anderledeshed! 

Det er i evangeliet, vi ser, hvad der gør os anderledes og fremmede i denne verden. samme grad evangeliets rigdom bliver levende for vore hjerter, i samme grad styrkes glæden hos os over at være fremmede og villigheden til at leve som fremmede.

(Uddrag fra "Fremmede i denne verden -1.Pet.II" af Mikkel Vigilius i Nyt Livs blad -  læs bladet her - Shafan 04-06-11)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline