Mon ikke mange læsere må svare bekræftende på ovenstående spørgsmål. Jeg må i hvert fald selv indrømme, at travlheden ofte har været en meget stor fare i mit liv.
Ind i denne situation tænker jeg ofte på en bog, jeg læste første gang for vel ca. 25 år siden. Bogen, der hedder “Han begyndte igen”, har et afsnit med overskriften “I stilhed hos Mesteren”. Heri fortæller forfatteren om, hvordan han en gang mødte en meget fortravlet ven:
“I løbet af de få minutter, vi talte sammen, så han flere gange på uret, og skønt det var frost, var det som om fortovet brændte under hans fødder. Det var ikke fordi han ikke syntes om mit selskab. Han havde bare så forfærdeligt travlt. Hver time på dagen var optaget, og flere uger frem i tiden var programmet fastlagt. Og på hans ansigtsudtryk kunne jeg læse, at han ikke blot var bekymret for arbejdet i dag, men også for de kommende dages. Under samtalen lod han en bemærkning falde, som bed sig fast i mig og gjorde mig ondt".
Han sagde: “Jeg går omkring med en samvittighed, som er kronisk syg, fordi jeg langt fra når det, jeg skulle nå. Min familie får ikke den tid, den burde have, og jeg overkommer ikke alle de samtaler og besøg, jeg burde nå”.
Herefter skrev forfatteren:
“Det er vel overflødigt
at sige, at det var en kollega, som jeg talte med, en arbejder i Guds
rige”.
Med baggrund i ovenstående vil jeg gerne minde om 2 udsagn af Jesus. De er begge meget aktuelle med tanke på tilstandene her i verden i den sidste tid, før Jesus kommer til syne på Himlens skyer:
Matt. 24, 10-13: Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.
Lukas 21, 34-36: Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.
Vi har i sandhed grund til at søge stilhed hos Jesus i lønkammeret. Desuden må vi tilskynde hinanden til at samles i bøn for os selv og andre. Vi må huske, hvad der står på et ophæng, der i hvert fald tidligere var i mange kristne hjem: “Det er Himlen, det gælder”.
For troens mål er sjælens frelse. 1. Peter 1,9.