Nogle ord om hindringer for bønhørelse.

Immanuel Fuglsang, Herning

Gennem længere tid har jeg haft anledning til at standse ved en særlig side af Bibelens tale om bøn og forbøn. Det drejer sig – som overskriften siger – om, at der kan opstå hindringer for bønhørelse.

For klarheds skyld vil jeg først kraftigt understrege, at hensigten med dette indlæg på ingen måde er at mistænkeliggøre nogen eller at begrænse Guds ubetingede ret til at høre og besvare bøn på den måde, Han finder det bedst. Og bønhørelsen skal heller ikke på nogen måde gøres betinget af, at den/de bedende ved ord og/eller handlinger kan gøre sig fortjent til at blive bønhørt. Nej bønhørelsen er ene og alene knyttet til de løfter, der er givet i Bibelen.

Men det betyder ikke, at der ikke findes nogle forudsætninger, som Gud på forhånd har stillet for at vi skal kunne regne med bønhørelse. Og her er der nogle Bibelvers, som ikke behøver megen forklaring for at vise, at Gud bestemt ikke er ligeglad med indstillingen hos den/de, der beder:

Ordspr. 28,9: Når nogen lukker ørerne for belæring, vækker endog hans bøn afsky.
Tidl. ovs. ”Den, der vender sit øre fra loven, endog hans bøn er en gru”

Sl 66,18: Havde jeg haft ondt i sinde, ville Herren ikke have hørt mig.
Tidl. ovs. ”Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ej hørt”

Ordspr. 15,8: De uretfærdiges offer vækker Herrens afsky, de retskafnes bøn har hans velbehag.
Tidl. ovs. ”Gudløses offer er Herren en gru, retsindiges bøn har han velbehag i”

Endvidere vil jeg nævne 3 andre steder i en lidt større sammenhæng, nemlig disse:

2 Krøn 7, 11-15: Salomo havde nu gjort Herrens tempel og kongens palads færdigt, og alt, hvad han havde sat sig for at udføre i Herrens tempel og i sit palads, var lykkedes for ham. Da viste Herren sig for Salomo om natten og sagde til ham: »Jeg har hørt din bøn og udvalgt mig dette sted til offertempel. Hvis jeg lukker himlen, så der ikke kommer regn, hvis jeg befaler græshopper at æde landet, eller hvis jeg sender pest over mit folk, og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land. Ja, mine øjne skal være åbne og mine ører lytte til bønnen på dette sted.

Es 59, 1-3: Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer. For jeres hænder er sølet til af blod og jeres fingre af synd; jeres læber taler løgn, jeres tunge forkynder ondskab;

Jak 4,1-6: Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, og viser så meget større nåde«? Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.

Jo, sandelig må det siges, at der kan være forhold hos os (mig), der kan hindre bønhørelse. Og i den forbindelse synes jeg, det er meget vigtigt at give agt på følgende ord om bøn i Jesu samtale med den samaritanske kvinde, Johs. 4, 23-24: ”Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.”

( Af Immanuel Fuglsang, Herning - gengivet med forfatterens tilladelse - Shafan 17-01-11)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet