Det 5. korsord "Jeg tørster" Joh.19,28 

JEG TØRSTER (1) 

Hvor Gud ikke er, der er tørsten så stor, at en dråbe vand på spidsen af en finger ville være lægedom. Det erfarede Jesus som korsfæstet. 
Han er den eneste, som her på jord helt og fuldt har lidt denne tørst. Han erfarede til bunds, hvad det er at være forladt af Gud. I sin lignelse om den rige mand og Lazarus skildrer Jesus denne tørst. Da han hang på korset, op­levede han den som sin egen.

I gudsforladthedens mørke er der tørst efter Gud, men han er der ikke. Der er en længsel efter Gud, der er lys og skaber lys, men der er kun håbløst mørke. Døden råder overalt. I det yderste mørke bliver sang til tændersskæren. 
Dette vredesbæger skulle du og jeg have drukket, men Gud rakte det til sin søn. Jesus ville gerne have haft, at det skulle gå ham for­bi, men han bøjede sig ind under Guds vilje. Og Gud ville, at han skulle tømme det i dit sted. Og Jesus gjorde det. Han sagde ja til den uudslukkelige tørst. 

Nu rækker Gud dig et andet bæger end det, Jesus tømte. Det er velsignelsesbægeret. Det er Guds vilje, at du skal gøre det til dit. Gør som Jesus! Tag mod Guds bæger. Det er fyldt af den nåde og fred, Jesus vandt til dig, da han udgød sit blod for dig. 

JEG TØRSTER (2)

Uudslukkelig tørst fører til fortvivlelse. Det er korset et vidnesbyrd om. Det gælder tørst efter vand og i endnu højere grad tørst efter Gud. Jesus tørstede efter Gud, men Gud havde for­ladt ham. Det er Helvedes kval.
Men for os kan tørsten på denne side af evig­heden blive vejen til velsignelse. Tørsten får dig til at vende dig mod noget uden for dig selv. Og Jesus har sagt: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke.

Tørst kommer ikke af sig selv. Den legemli­ge tørst hænger sammen med, at dit legeme mangler vand. Den åndelige skyldes, at du er uden Gud og uden håb. Det bliver du klar over, når Helligånden vækker dig af din syndesøvn. Tørster du efter Gud, har Ånden begyndt sin gerning i dig. Og han, der har begyndt, vil også fortsætte og fuldføre.
Han vil slukke den tørst, han selv har skabt. Det gør han ved at lukke Guds ord op og vise dig, hvor du finder de levende vandstrømme. Det gør du i ordet om Jesus. Bibelen maler Je­sus for dine øjne som korsfæstet, og ordet om korset er Guds kraft. Fra det udgår de levende vandstrømme, der slukker sjælens tørst.
Her får du lov til at drikke igen og igen indtil den dag, da du skal drikke af livets flod i Guds paradis.

JEG TØRSTER (3) 

Der er en sammenhæng mellem israelitternes tørst i ørkenen i forbindelse med udgangen fra Ægypten og Jesu tørst på korset. Da Gud greb ind og bad Moses slå på klippen, stillede han sig selv foran klippen. Moses ramte Gud med sin stav, da han slog på klippen. Ved en senere lejlighed, da folket igen tørster, skulle Moses ikke slå på klippen, men alene tale til den. Der skal kun slås én gang. 

På korset slog Gud sig selv. Den tørst, Jesus led, er endegyldig. Fordi han tørstede, flyder de levede vandstrømme fra ham i al evighed. Han er kilden med livets vand. Den, der drikker af det, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, Jesus giver, skal tilmed blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv i hver eneste, der drikker. 
Vandet er Guds Ånd, der herliggør Jesus. Ån­den åbenbarer, at selvom du føler, at du mangler alt, er du alligevel velsignet. Han blev fattig for at give dig sin rigdom. Fordi han tørstede, skal du aldrig i evighed gøre det. 

Lyt dig ind i hans ord: Jeg tørster. Tak din frelser for, at han har frelst dig fra tørsten. Han mætter din sjæl med nåde. I alt, hvad der mø­der dig, kan du sige: Tørste, det skal jeg ikke, for Jesus har tørstet i mit sted. 

JEG TØRSTER (4) 

Der er en sammenhæng mellem Jesu tørst, vandet, Ånden og velsignelsen. Fordi han tør­stede, er der et sted, hvor du kan gå hen og drikke. Det er netop det sted, hvor han tørste­de. Der finder du det livgivende vand.

Dybest set er hans tørst din tørst. Han har tørstet i dit sted. Jesus beskriver fortabelsen som tørst. Han kunne ikke udholde, at du evigt skulle tørste i Helvedes ild. Hans kærlighed til dig gjorde det umuligt. Derfor måtte han gøre din tørst til sin. 
Således elskede han. Han gjorde sin lidelses­dag til din frelsesdag .

Og nu flyder det frelsende vand imod dig. Det er kommet til dig i den hellige dåb, og det strømmer stadigt. Det er et med velsignelsen i Kristus. I ham er du udvalgt, før verden blev grundlagt, og nu ønsker Gud ved sin ånd at åbne dit hjerte, så du ser, at han sammen med Jesus har skænket og stadig giver dig alt. 

"Hvor finder jeg vand?" spørger den tørsten­de. Åndelig tørst afføder samme spørgsmål. Det vidunderlige er, at Gud har selv givet sva­ret, så vi ikke skal være i tvivl: Ved Jesu kors tørstede Jesus i stedet for dig. Du må øse af frelsens kilder. Du må gøre det uforskyldt. Du må gøre det af bare nåde.

---