Min egen godhed er ikke afgørende for Jesus. Det er derimod, om jeg beder ham være min retfærdighed over for Gud, mener forfatter Thomas Teglgaard 

Pilatus var romersk statholder og endte med at dømme Jesus til døden. Men han havde faktisk svært ved at finde ud af, hvad han skulle stille op med Jesus - var han forbryder eller ufarlig fantast? 
Religion.dk har spurgt panelisterne: Hvem mener du, Jesus var - og betyder han noget for dig og din tro? 

Forfatter og læge Thomas Teglgaard svarer: 

Jeg forstår egentlig godt spørgsmålet: Hvem var Jesus? Jeg kunne vel selv have fundet på at formulere noget lignende. Imidlertid kræver dette 'var' en forklaring, for kun når man betragter den tid, hvor han færdedes midt iblandt os mennesker her på jorden, giver det rigtig mening. 
Jesus, Guds søn, har været helt fra begyndelsen, ja endda inden begyndelsen. Han siger ligefrem om sig selv, at han er begyndelsen - og derfor må man betragte det næste med ekstra opmærksomhed: han er også afslutningen. Han har det første ord og det sidste ord. 

Det er svært at forstå, og kun med troen kan man rigtigt gribe om det: Guds søn blev menneske. Han blev født af en kvinde, levede godt tredive år blandt mennesker og led til sidst døden på et kors. Der var vidner. Mange vidner. 

Siden opstod han fra de døde og fór til himmels. Der var vidner. Mange vidner. Han fór op til sin Far i himlene, hvor han befinder sig den dag i dag, og hvorfra han skal komme igen og gøre det forbi med alle mulige og umulige spekulationer. Den dag han kommer i al sin herlighed, vil ingen længere være i tvivl om, hvem han er. At spørge: "Hvem var Jesus?" vil slet ikke give nogen mening. 

Hvem vil Jesus kendes ved? 

Den dag er en eneste ting afgørende for enhver, som lever eller har levet på jorden: vil Jesus kendes ved dette menneske? Hvem vil Jesus kendes ved? De fromme? De gode? 

Dem, der havde ham som forbillede, og som forsøgte at leve godt og retfærdigt og takkede ham for, at det faktisk - vel, der var fald undervejs, men alle mennesker falder jo - lykkedes at leve op til hans bud om, at vi skal elske hinanden og handle imod andre, som vi vil, at de handler imod os? 

Kun ét er afgørende 

I så fald er jeg uden håb. Jeg er nemlig hverken god eller from eller særlig kærlig. Det hjælper ikke engang, når jeg virkelig anstrenger mig. Og jeg ved, at mange er som jeg, hvad dette angår (om end det står mere grelt til med mig end mine medmennesker, hvilket jeg bestemt ikke kan afvise). 

Derfor er det også godt at vide, at intet af ovenstående er afgørende den dag. Kun et er afgørende: Kom jeg, mens tid var, til ham med al min synd, alle mine brist, al min mislykkede kristendom? Bad jeg ham være min retfærdighed over for Gud? Trøstede jeg mig alene over ham og hans fuldbragte værk? 

Dette er dem, Jesus vil kendes ved på dommens dag: fortabte syndere, som ikke ville vide af nogen retfærdighed hos sig selv, men alene så hen til ham, som hang derude på Golgata. 

Jesus er verdens eneste håb 

Hvem var Jesus? Det var han, der kom til os for at frelse os. Han døde vores død, så vi kunne få liv. Han skaffede os fred med Gud. Det var bestemt ikke alle, der så det dengang. De så en oprører, en profet, et forbillede, en ven, en fjende, en fattig mand, en healer osv. Nøjagtig som mange tænker om ham i dag. 

Men sandheden er, at han er Guds søn, verdens eneste håb om frelse. Og hvilket håb! Hvilken frelse! 

Thomas Teglgaard er læge og forfatter og panelist ved religion.dk. - se evt.  Læserdebat - 

KONFIRMANDBOGEN en ny lille bog om den kristne tro, som man siger ja til, når man bliver konfirmeret.

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline