I den norske SANGBOKEN nr. 672 står salmen ”O hode, høyt forhånet”. Salmen findes også i flere andre sang- og salmebøger, bl.a. Den Danske Salmebog nr. 193 (ny udgave) og nr. 168 i den forrige udgave. 

Denne salme har jeg grundet over flere gange i den senere tid, og specielt vers 2 har jeg måttet standse for med tanke på, hvad der er min frelsesgrund. Dette vers lyder sådan: 

Salmen har haft en meget lang levetid, idet den oprindelig blev skrevet i første halvdel af det 13. århundrede af en belgisk abbed, Arnulf fra Louvain. (Han har i øvrigt også skrevet den meget kendte og meget benyttede salme ”Hill deg, Frelser og forsoner”). Senere – i 1656 - blev salmen bearbejdet af den kendte tyske præst og salmedigter, Paul Gerhardt, ligesom danskeren Frederik Rostgaard oversatte den i 1738. 

At salmen har kunnet overleve gennem så mange år – og fortsat er elsket og meget benyttet af kristenfolket – tror jeg hænger sammen med dens meget dybe bibelske indhold. Jeg vil i denne artikel blandt andet prøve at sætte nogle af salmens udtryk i forbindelse med den bibelske sammenhæng. Jeg vil ikke give en nøjagtig henvisning til de enkelte vers, men måske er det en god ide at finde salmebogen frem i forbindelse med læsningen af denne artikel. 

Her er nogle af de Bibelvers, jeg er kommet til at tænke på: 

Matt 27, 28-29: Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!« 

Es 53, 5: Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. 

Luk 18,13: Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! 

Joh 10,11: Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. 

Joh 19, v25: Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. 

Sl 23, 4: Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. 

Sl 17,15: I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner. 

Sl 84,12: For Herren er sol og skjold, Herren giver nåde og ære. Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt. 

2 Mos 15, 2: Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. Han er min Gud, ham vil jeg prise, min faders Gud, ham vil jeg hylde. 

Åb 14,13: Og jeg hørte en røst fra himlen sige: »Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.« 

Der kunne helt sikkert nævnes mange andre Bibelvers, som har reference til denne salme. Men jeg kan jo ikke med sikkerhed vide, hvilke Bibelsteder, forfatteren har haft i tanke. Men det ordvalg, der er benyttet i oversættelsen, leder utvivlsomt vore tanker i den rigtige retning. 

Så føler jeg også trang til at udtrykke mig på samme måde som forfatteren gør det i vers 7 (vers 4 i den danske udgave): 

Jeg tror, at rigtig mange kristne af hjertet gerne vil synge med på denne salme. I hvert fald, hvis man er af sandhed (sandhedssøgende). For da har man fundet svaret på det vigtigste af alle spørgsmål her i livet: ”Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst, og skal tilbringe evigheden sammen med Gud Herren og hele den frelste skare”?. Og dette svar kommer også fint til udtryk i en salme af Brorson, hvor det hedder sådan: 

”Nå har jeg funnet det, jeg grunner 
mitt salighetens anker på; 
den grunn er Jesu død og vunder, 
hvor den før verdens grunnvold lå. 
Det er den grunn, som evig står, 
når jord og himmel selv forgår!. 

Hvor har vi mange gode og indholdsrige salmer og sange fra svundne tider. Det betyder dog ikke, at der ikke findes gode nyere salmer og sange. For det gør der helt bestemt. Men jeg synes, der en tendens til, at der ofte lægges mere vægt på, hvor fint det er at være søgende i åndelige spørgsmål. Det kan faktisk alle tåle at høre uden at tage til genmæle. Men hvis nogen siger: ”Jeg har fundet sandheden”, så kan der ofte komme modstand og modsigelser. F. eks. kan man høre sådanne udsagn: ”Nu skal du jo huske, at vi erkender stykkevist”, eller ”Tror du, at du er bedre end de mange andre, der måske ser lidt anderledes på religiøse spørgsmål?”. Hertil vil jeg svare: ”Det er meget vigtigt, at vi tager os i agt for åndeligt hovmod, og vi skal heller ikke gøre os til dommere over hjertetilstanden hos andre mennesker”. Men samtidig må vi med stor frimodighed lægge vægt på de bibelske sandheder, som vi selv er kommet til tro på, og har fået som vort hjertes overbevisning. Det er nemlig helt i overensstemmelse med Bibelen at sige, at man har fundet SANDHEDEN, for hvem er der tale om i en sådan udtalelse? Jo, det drejer sig om Jesus, som siger om sig selv, at »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig”. Joh 14,6. Og samtidig vil jeg nævne, at det også kan formes med disse ord: ”Jesus fandt mig”, for det er to sider af samme sag. Der er ingen mennesker, der søger Jesus, uden at Gud først har søgt dette menneske: Joh 6, 44: ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag”. 

Jeg vil slutte med at opfordre til at bruge tiden op til påske til, at blive stille først og fremmest for Bibelens budskab og tekster. Og som et meget brugbart supplement hertil kan vi jo passende læse nogle af de gode slidstærke salmer og sange, f. eks. nr. 367 i den norske SANGBOKEN (nr. 510 i den nye danske salmebog). Her står der sådan her i det sidste vers: 

På denne grunnen vil jeg være, 
så lenge jeg på jorden går, 
det vil jeg tænke, tale, lære, 
så lenge hjertet i meg slår. 
Snart synger jeg i englekor: 
Barmhjertighet! hvor er du stor! 

Med en sådan sang i hjertet kan vi frimodigt – for Jesu døds og blods skyld – gå påsken i møde, idet vi tilønsker (eller tilsiger) hinanden: ”Rigtig glædelig og velsignet påskehøjtid i Jesu navn”.

( Af Immanuel Fuglsang, Herning - gengivet med forfatterens tilladelse - på norsk i Bibelsk Tro 2/2011 - Shafan 24-03-11)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline