At stride troens gode strid

For nogen tid siden fik jeg anledning til at standse op ved Bibelverset Rom 15,30 (dansk ovs). ”Jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud,”. 

I min norske Bibel lyder verset således: ”Jeg formaner dere, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kjærlighed: Strid sammen med meg i deres bønner for meg til Gud,”. 

Det, der på en særlig måde standsede mig i dette Bibelvers, var ordene om at stride i bøn til Gud Det synes som om, at vi i denne – og vel også andre - sammenhænge tilsyneladende kan bruge ordene kæmpe og stride i den samme betydning. Sådan fremgår det også af den kendte sang af Ole Brattekaas, som findes både i danske og norske sangbøger. ”Ren og retfærdig, himmelen værdig”. I vers 2 står der bl.a. således: 

”Å måtte lide Kjempe og stride 
Stod for mit hjerte levende malt”. 

Men her skal vi lægge mærke til, at denne sang handler om, hvad der er det grundlæggende, når det gælder at komme til tro på Jesus og få frelsesvished. Sangen handler således ikke om den kamp og strid, som jeg - en kristen - kommer til at stå i som en følge af, at Jesus er blevet min frelser og Herre. I stedet drejer sangen sig om, hvad der i frelsesforholdet er det helt afgørende, nemlig at ”Han (Jesus) måtte lide, kjempe og stride…” 

Nu vil jeg så prøve at nævne nogle steder, der - ligesom Rom. 15,30 - handler om at stride og kæmpe, efter at man er kommet til tro på Jesus som sin frelser. Og selv om ordene kamp eller strid bruges på forskellig måde, så er selve sagen - troens gode strid - ganske klar: 

Kol. 4,12:" …..Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje."
1 Tim. 6,12: "Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør". 
Jud. 1,3: "Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige." 
Efs. 6,12:"Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet." 

Det er næppe nødvendigt at nævne flere Bibelsteder for at understrege den meget vigtige Bibelske sandhed, at der er en kamp og strid, der uløseligt hører sammen med at leve som en kristen i denne verden. 

Jeg tror imidlertid, der ofte sker det, at selv mennesker fra den såkaldte Bibeltro side glemmer eller tilsidesætter nødvendigheden af at stride på den måde, der kommer til udtryk i ovenstående Bibelvers. Og nogle gange bruges der endda andre Bibelvers til at begrunde, at man ikke vil eller kan tage del i kampen og striden for den sande tro. 

Her vil Djævelen også prøve at bruge den velkendte metode med at citere Guds Ord. F. eks. kan han sige, at der står skrevet: 2 Tim: 2,24 ”og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen. Han skal være venlig mod alle, være en god lærer og finde sig i ondt”. 

Her kan der også nævnes: Rom. 12,18: "Hold fred med alle mennesker,..". 

Men vi skal ikke lade os narre af en sådan misbrug af Bibelcitater. De skal nemlig forstås i sin sammenhæng. Når det gælder verset fra 2. Tim. 2,24 må vi ikke tænke, at det drejer sig om kampen for den sunde lære, men det vedrører i stedet situationer, hvor en kristen på det personlige plan kan komme til at lide urette. Men det ophæver på ingen måde, at en kristen skal stride troens gode strid. 

Og når det gælder Rom. 12,18 benytter djævelen sig af den snedige metode kun at citere halvdelen af et vers. Det lyder nemlig sådan her i sin fulde ordlyd: ”"Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer”. Og dermed er det ganske klart, at meningen er denne: En kristen skal ikke fremprovokere eller opsøge unødvendige stridigheder. Det fremgår ligeledes af verset i 2. Tim. 2,23: ”Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder”.

Der kunne være mange andre sammenhænge at tage frem, og vi skal bestemt heller ikke glemme, at Gud flere steder kaldes fredens Gud, bl.a. Rom 15,33 ”Fredens Gud være med jer alle! Amen” og 2 Kor. 13,11: ”I øvrigt, brødre, glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige, hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer”. 

Ovenstående er på ingen måde ment som en fyldestgørende beskrivelse af balancegangen mellem troens gode strid og det at være et fredselskende menneske. Jeg har blot ville forsøge at pege på, hvor vigtigt det er, at vi ikke misbruger Guds Ord ved at anvende dem i modstrid med den sammenhæng, de står anført i. 

Som en meget afgørende hjælp til at blive bevaret i en sand tro på Jesus med visdom, er det særdeles vigtigt at kende Guds Ord, som er en lygte for vor for, et lys på vor sti (Sl. 119, 105). Og her vil jeg gerne anføre to vers, som jeg ofte selv har fundet hjælp og vejledning fra: 

Jak. 3,17: "Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig." 
Jak. 1,5: Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. 
Og til sidst: ”Visdommen fra oven” kan i ganske særlige tilfælde få til følge, at en kristen må både lytte til og adlyde dette vers fra 2. Mos. 14,14: ”Herren skal stride for dere, og dere skal være stille”. Det bekræftes bl.a. af disse Bibelvers, som jeg tror, mange i tidens løb har fået hjælp og opmuntring igennem: 

Jak. 5, 10-11: ”Brødre, tag profeterne, der talte i Herrens navn, som jeres forbillede, når det gælder at lide ondt og bære det tålmodigt. Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde”.

---