Den ældste søn - ANDAGT

Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. 

Den ældste søn manglede glæden. Man skulle ellers synes, at han havde alle betingelser for at eje den. Hele faderens rigdom tilhørte ham. Og hvad angår ham selv, virker han som et flittigt menneske, der havde styr på sig selv. 

Alligevel var han ikke glad. Mange kristne har det på samme måde. Det skyldes, at barnekåret er blevet erstattet af trældom. Vi glider let ind i lovens forhold til Gud. Vi kan samtale længe om, hvad en kristen må, og hvad han ikke må. Men der tales så lidt om Jesus og hans værk. Han fylder ikke hjerte og sind. Derfor flyder munden ikke over. 

Stakkels ældste søn! Han tror, at et kid kan gøre ham glad. For ham er glæde forbundet med en festlig aften. Han tænker ikke på, at det snart er hverdag igen. Vejen ind i den kristne glæde er ikke en eller anden opløftende oplevelse. Det har mange troet, men de har måttet sande, at efter nogle uger var intet ændret. 

Nej, vejen til glæde er vejen ind i barnekåret. Det blev den yngste søns lykke at blive indesluttet i en åben faderfavn. Det er nøjagtigt det samme, den ældste søn trænger til. 

Hvor længe er det siden, du har kastet dig i din frelsers favn? Hvor længe er det siden, du har set din Fader komme løbende, falde dig om halsen og kysse dig? En sand og levende kristen vokser aldrig ud af barneforholdet til Gud. Du bliver aldrig andet end fortabt i dig selv. Altid har du brug for nåde - uforskyldt nåde. Og det forunderlige er, at når du får alt for intet, bliver du glad. 

Du må glemme alt, hvad du er og har gjort. Så må du møde din Faders blik. Du må lade hans kærlighed gennemstrømme dig.Du er hans elskede barn.

(Fra "ét er nødvendigt" af Hans Erik Nissen - Logos Media 2008 - Shafan 18-06-12)

---