Lad os se, hvordan Bibelen ser på det spørgsmål.
Men så må vi allerførst blive klar over en anden ting. Lad mig
spørge sådan: "Hvem er vi, vi som skal vinde mennesker for
Gud?"
Det er jo klart, at det ikke er alles sag at samle mennesker
ind i Guds samfund. Det er de troende, som skal gøre det, og
menneskelig talt er der heller ikke andre, som kan gøre
det.
De troende, det er Guds sande kirke eller menighed på jorden.
Det er disse, som har opgaven at indbyde til Guds rige.
Men da spørger jeg videre: "Hvordan gik det til, at vi blev
troende? Kan du, som kalder dig kristen, svare mig på
det?"
Vi har allerede været inde på det ovenfor. Du mødte Guds ord. Du
fik at høre hans hellige lov, som tvang dig i knæ og gjorde dig
til en fortabt synder. Og du fik evangeliet om frelsen og
nåden i Jesu navn at høre. Det evangelium gjorde Guds hellige
Ånd brug af til at tænde troens tillid i dit hjerte. Sådan kom
du til Jesus, sådan blev du omvendt og født på ny til et Guds
barn.
Måske var du - som den, der skriver dette - døbt som barn og levede dine første barneår i samfund med Jesus. Så faldt du og jeg fra Jesus og vendte ham ryggen. Men Jesus fandt os igen. Han førte os ved anger og tro ind i samfundet med den levende Gud.
Og dersom du ikke har været borte fra Jesus nogen tid i dit
liv, så vil du alligevel kende dig selv i det, som her er sagt.
Jesus mødte dig på ny. Han tændte evangeliets lys i dit
hjerte.
Derfor kan man kort og godt sige: Du blev en kristen ved
evangeliet. Når man går til bunds i sagen, så kan det ikke siges
rigtigere end dette: Du blev en kristen ved at høre
evangeliet.
- Men så har vi jo fundet svaret på vort problem. Hvordan skal
vi vinde mennesker for Gud? Svaret må blive: Der er kun en måde,
og det er at forkynde Guds sande ord - hans lov og evangelium -
sådan at mennesker kan se deres synd og i anger vende sig til
Gud, og sådan at de ved evangeliet om Jesu frelse kan få troens
gnist tændt i hjertet.
Der findes ingen anden måde.
Men da ser vi lysende klart, hvad vi har at gøre. Vi må lægge vægten på at forkynde Guds ord. Vi må bede Gud om visdom og klarhed i erkendelsen af hans Ord. Vi må flittigt høre Guds ord, for det liv, som blev født ved at høre evangeliet, det lever siden ved det samme evangelium. Og så må vi indtrængende indbyde uomvendte mennesker til at komme og høre Guds ord.
Alt dette fremgår klart af Bibelen. Evangeliet er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror. Paulus siger, at "sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse", var det, som førte dem til troen, Ef. 1,13. Mens Peter talte ordet om Jesus, faldt Den hellige Ånd på alle dem, som hørte ordet, Ap. G. 10,44.
Det var Guds ord, som gjorde underet. Derfor siger Jesus kort og godt: "Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig". Joh. 10,27. Luther har ganske ret, når han bruger dette ord af Jesus for at forklare, hvad den sande kirke er: Kirken er de hellige troende og de lam, som hører den gode hyrdes røst.
En række vigtige sandheder følger af det, vi har sagt. For det første:
Nu indvender nogen: "Jamen, man kan bruge forskellige slags trækplastre for at samle folk, - og så kan man derefter vidne om Jesus". Til det vil jeg svare: Vogt dig for at tænke sådan! Du er inde på en farlig vej.
Du står i fare for at sejle under falsk flag. Du averterer med underholdning og har Jesus i baghånden. Er det ærligt spil? Vil verdens børn ikke med rette vende sig bort i foragt?
Tænk også på, at selve atmosfæren under mødet har uendelig meget at sige. Man skal vogte sig for at lægge op til en åndelig atmosfære, hvor Guds Ånd ikke kan virke, fordi hjerterne er blevet fyldt med tomhed.
- For det andet: Når det er det sande Guds ord, som gør folk til kristne, så er detDet er en sørgelig kendsgerning, at ikke alle prædikanter har det rette lys over hemmelighederne i lov og evangelium. Ikke alle har et fuldttonende bibelsk budskab. Der findes forkyndere, teologer og andre, som underkender og forfalsker Ordet og fører mennesker bort fra sandheden.
Vel, siger nogle, men han samler så mange mennesker. Det kan
godt være, at ikke alt er hundrede procent i orden med denne
eller hin forkynder - men når han taler, så kommer der en masse
mennesker for at høre. Og så -.
Det er altid dybt vemodigt at høre nogen tale sådan. For den,
der taler sådan, viser jo derved, at han ikke har forstået, hvor
alvorlig sagen er.
Bibelen siger: "Tro ikke
enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud", 1.
Joh.
4,1. Hvor alvorligt PauIus tog det med falsk lære, kan man
læse i Gal.
1,9: "Dersom nogen
forkynder jer evangeliet i strid med det, I har modtaget -
forbandet være han!"
Læs også 2.
Joh. 10 ff.: Den, som tager imod én, der forkynder
vranglære, "gør sig med
ansvarlig i hans onde gerninger".
Vi får lov til at gå til den gamle bog og læse, hvad der står. Siden kan det være det samme, hvem der siger noget andet. Guds ord står fast, det kan ikke lyve.
Og Guds ord er klart og ikke til at tage fejl af. Se, hvad Herrens apostel skriver: "Thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses. Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker? og hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen sendes ud? . . . Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord". Rom. 10, 13-17. Læs og studer disse ord! Klart og umisforståeligt siger Herrens apostel her, at