JEG LØFTER MINE ØJNE MOD BJERGENE

Min fars vidnesbyrd 

Det skete i 1968, en eftermiddag hjemme hos min mor og far. Vi havde besøg af nogle fra den nære familie og sad sammen ved kaffebordet inde i stuen. Pludselig fik far det dårligt. Han havde haft hjerteproblemer nogle år tidligere, og vi kunne se på smerterne, at det også denne gang var hjertet, det var galt med. Vi fik lagt far ned på en sofa, mens mor løb over til naboerne for at ringe efter en ambulance. 

Mens far lå på sofaen, åbnede han øjnene og begyndte at tale. Han havde meget ondt i brystet og armene, men havde alligevel behov for at sige noget. Jeg tror måske, far tænkte, at han lå for døden. Og så citerede han fra Salme 121: 

”Jeg løfter mine øjne mod bjergene, 
hvorfra kommer min hjælp? 
Min hjælp kommer fra Herren, 
himlens og jordens skaber.” 

Efter en lille pause fortsatte han: 
”Det kan betyde to ting, det med bjergene. For det første kan bjergene vel handle om nød og vanskeligheder. Vi kan opleve, at vanskelighederne tårner sig op og rejser sig som uoverstigelige bjerge foran os. 

Men bjergene handler også om Herren. Om ham, som er større end alle vores vanskeligheder. Himmelens og jordens skaber har omsorg for sine og magt til at tage vare på dem.” 
Så blev far stille. Lidt efter kom ambulancen og hentede ham. 

Modgang og vanskeligheder 

Jeg var 14 år gammel, da dette skete. Far overlevede også denne gang en blodprop i hjertet. Og der skulle gå endnu halvandet år, før han blev hentet hjem til Himmelen. Men mindet om denne eftermiddag bærer jeg stadig i mit hjerte. Og jeg kan stadig ikke læse Salme 121, uden at tankerne går tilbage til stuen derhjemme ved mor og far. 

Når jeg deler dette minde med dig i dag, er det, fordi jeg ved, at der ikke er noget menneske, som livet bare er lyst og glædeligt for. Alle får vi vores del af modgang og vanskeligheder: Sygdom og død. Sorg og savn. Mismod og synd. Ensomhed. Ufrelste børn. Ubesvarede bønner. Skuffelser, svig, bagtalelse og rygter. 

Der er så mange ting, der kan gøre et menneskeliv tungt at leve. 
Og du spørger: Hvordan skal det gå? Hvordan skal jeg komme over det her? 

Men hør så dette: Også over de højeste bjerge hviler der en himmel. Herren er større end dine og mine vanskeligheder! 
Ved sit ord skabte den levende Gud himlen og jorden. Hvordan kan vi da tro, at en sådan Gud er magtesløs i mødet med vores nød og vores vanskeligheder? 

Klippefaste løfter 

Min hjælp kommer fra Herren! Sådan siger salmisten det. Og sådan må du også hviske det ind i dit eget hjerte! Også over de højeste bjerge hviler der en himmel. Herren er større end dine og mine vanskeligheder! Og tilføj også gerne et par andre af Bibelens klippefaste løfter. 

Herren siger: ”Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; bronzedøre knuser jeg, jernslåer hugger jeg over. Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn” (Es 45,2-3). 

Og: ”For bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed” (Es 54,10). 
Jo, der er håb. Også for dig. 

(Af Johnn Hardang, Bergen, radiopræst - - NYT LIV 3-2012 - Artiklen er oversat af Henrik Gren Hansen fra www.p7.no.-  Shafan 19-10-12)

---