skrevet
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

Livets kilde - Andagt -
Øivind Andersen - "Ved kilden" - 1.jan.

1. januar »Hos dig er livets kilde.« Sl.36,10

Hvordan vil dette år blive? Gud alene ved det, har vi let ved at svare. Og i en forstand er det rigtigt, men vi ved alligevel mere om, hvad det nye år vil bringe, end vi egentlig har lyst til at indrømme. 

Vi ved så inderlig godt, at vi ikke har noget at sætte op mod alt det onde, der er i og omkring os. 

De fleste mennesker prøver ganske vist at flygte fra virkelig­heden ved at benægte den, men hver eneste, der bøjer sig for sandheden, og det vil sige alle, der bøjer sig for det, Guds ord siger om os mennesker, må indrømme, at sådan er det. 

Så indser vi, at skal det nye år blive godt, må vi først have et nyt liv! og alle, der har fået et nyt liv, oplever, at dette liv stadig trænger til at fornys! 

Men så kommer spørgsmålet: Hvor får jeg dette liv? og hvordan fornys dette liv? 
Hos Jesus. 

Hos ham er livets kilde, og i ham er livets kilde. Om året skal blive godt for os, afhænger ene og alene af vort forhold til Jesus. 

At opleve, at vi ikke magter livet ud fra vore egne forudsæt­ninger, er det, Bibelen kalder for tørst. Billedet er hentet fra ørkenen. Får ørkenvandreren ikke vand, må han dø.

Til dig, der oplever dette, siger Jesus: »Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!« Joh. 7,37

Hvis vi følger denne opfordring, får vi et godt år. For i Jesus er alt, hvad vi trænger til: syndernes forladelse, det evige liv, Helligånden, velsignelsen over stort og småt i vort liv og alt det, vi behøver for at kunne være og leve som kristne. 

Jesus er kilden! Lad os begynde året hos ham!

(Af Øivind Andersen "Ved kilden" 1.jan. - Dansk Luthersk Forlag 1978 - Shafan 05-01-12)



Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline