Om at grave grøfter
Og han sagde: ”Dette siger Herren: Grav denne dal fuld af grøfter” (2 Kong 3,16).

Krisetid i Israel

Det var en krisetid i Israel. På flere måder. Situationen var denne: Folket var i krig. Ved grænsen stod moabitternes mægtige hær. Og Israelitterne havde ingen mulighed for sejr. Folket manglede vand. Dyr og mennesker tørstede. Døden stod truende nær.

Hvordan skulle de kunne overleve?
Det var en krisetid i Israel. Men ikke i profeten Elisas liv. Til ham talte Herren og sagde: ”Grav denne dal fuld af grøfter, for dette si- ger Herren: I får hverken vind eller regn at se, og dog skal denne dal fyldes med vand, så både I og jeres hær og dyr kan drikke. Men det er ikke nok i Herrens øjne; derfor vil han også give Moab i jeres magt.”

Det var en krisetid i Israel. Men det gik, som Herren havde sagt. Vandet kom. Og den mægtige fjende blev besejret.

Herren svigtede ikke sine løfter, men mødte sit folk med fremtid og håb.
Vandet og sejren var Guds ansvar. Men grøftegravningen havde folket selv ansvaret for.

Krisetid i dag

Det er længe siden, dette skete. Næsten 2800 år. Situationen kan virke både fremmed og fjern fra vores situation i dag. Selv om oplevelsen af nød og afmagt og mismod også er kendte størrelser for os.

På mange måder oplever vi i dag også krisetid. Og her tænker jeg: åndeligt set.
Værst er måske manglen på vækkelse. Vi har så vanskeligt ved at nå ud til folk med evangeliet. Alt for sjældent kan vi bede sammen med mennesker, der vil overgive deres liv til Jesus.

Men også blandt troens folk står udfordringerne i kø:

Hvordan skal vi tage vare på den opvoksende generation?
Hvordan kan vi nå Guds folk med en forkyndelse, der skaber vækst og erobringstrang?
Hvordan skal vi skabe de åbne og varme fællesskaber, vi ofte længes efter?Og hvordan fremelske et åndeligt lederskab med både klarsyn, dristighed og hjertevarme?

Nutidens grøftegravning

”Grav denne dal fuld af grøfter”, sagde Herren til Elisa.

Det samme siger han til os i dag. Der må hårdt arbejde til. Sved og slid. Sandsynligvis lugter det alt for lidt svedigt blandt Guds folk. Vi sover os nemlig ikke til vækkelse eller vækst! Vi må:
- lægge til rette for Guds ords forkyndelse, for Guds velsignelse og Guds gaver.
- gøre et grundigt forberedelsesarbejde i kirken og missionshusene.
- lave et godt mødeprogram.
- organisere og praktisere forbønnens tjeneste. 
- satse på forkyndelsen og på forkyndere.
- tænke nyt og dristigt om dette at nå mennesker med Guds ord.
- og tjene Herren med glæde.

Vores nulpunkt kan være Guds udgangspunkt. Vores krise kan være Guds mulighed. Grøfterne i Israel blev fyldt med vand. Som ved et under. Det samme kan ske hos os

(Af Johnn Hardang - Bergen, radiopræt - Shafan 08-06-13)

---