Når vi siger ”Om Gud vil..." - Dansk version - 

I forskellige situationer og sammenhænge kan man jævnligt høre og læse disse ord: ”Om Gud vil…” 

Tidligere stod det ofte i mødeannoncerne: ”Om Gud vil, afholdes der møde……..”. Eller det blev sagt: ”Om Gud vil, så vil vi gøre dette….” 

I den forbindelse vil det være meget nærliggende at stille nedenstående to spørgsmål: 

A. Hvordan skal jeg som kristen komme frem til en afklaring af , om dette - eller hint - er Guds vilje?. Og i forlængelse heraf kommer der helt naturligt et andet meget vigtigt spørgsmål: 

B. Hvis nogen enkeltpersoner kommer frem til, at det er Guds vilje, at de i en konkret situation skal handle på en bestemt måde, kan dette så umiddelbart udlægges som om, det også er Guds vilje for andre troende, medstridende brødre og søstre i Herren, at de skal handle på samme måde? 

Med tanke på, at vi kan få hjælp til at bruge ordene ”Om Gud vil…” på en rigtig måde har jeg forsøgt at finde nogle steder i Bibelen, som kan være en vejviser for en kristen, der gerne af hjertet vil bede denne bøn: ”Ske din vilje”. 

Først vil jeg nævne denne meget væsentlige kendsgerning: ”Vi kan ikke med rette påstå, at BIBELEN (DEN HELLIGE SKRIFT) har et ubetinget klart svar til os i form af et JA eller et NEJ i alle foreliggende livssituationer”. 

Og hermed har vi allerede et svar på spørgsmål B: Ingen enkeltperson kan med nogen ret sige f. eks. sådan: ”Gud har vist mig, at det er nu, (netop nu), at jeg og alle andre i min menighedsforsamling skal engagere sig i eksempelvis oprettelsen af et nyt lejrsted, en ny arbejdsgren, en ny menighedsdannelse eller et nyt missionsarbejde. Nej, her må der være tale om, at den enkelte må foretage et skøn med baggrund i bl.a. forskellige personlige forhold, alder, uddannelse, åndelig modenhed m.m. 

Men når dette er sagt og skrevet, så vender vi os helt bestemt ikke forgæves til BIBELEN, når det gælder selve udtrykket GUDS VILJE. Jeg vil prøve at nævne nogle steder, og for overskuelighedens skyld vil jeg dele dem op i 2 kategorier: 

1. Guds ubetingede vilje, som er klart beskrevet i Bibelen – og 2: Situationer, der omhandler, at de troende (vi) skal kunne skønne, hvad der er Guds vilje 

1. GUDS UBETINGEDE VILJE: 

1 Kor 1,1 
Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes. 

1 Thess 4,3 
For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, 

1 Thess 5,18 
Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. 

1 Tim 2,4 
(Gud) …som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. 

1 Pet 2,15 
For det er Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal stoppe munden på tåbelige og uforstandige mennesker; 

2. NÅR EN KRISTEN SKAL FORSØGE AT SKØNNE, HVAD DER GUDS VILJE: 

Rom 12,2 
Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. 

Kol 1,9 
Derfor har vi heller ikke, siden den dag vi hørte om det, holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje, 

Kol 4,12 
Hilsen fra jeres Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje. 

Og når det gælder om at skønne vil jeg lige tilføje et enkelt sted, som jeg synes er meget væsentligt i denne forbindelse, nemlig: 

Fil 1, 9-11. Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.

Afsluttende bemærkninger: 

Det ligger mig meget på sinde at nævne, at det jeg har skrevet i dette korte indlæg på ingen måde kan eller skal opfattes som en slags facit-liste til ”opslagsbrug”. Derimod er det et forsøg på – også i lyset af erfaringer, jeg har selv har gjort i tidens løb – at opmuntre til besindighed og megen eftertanke i lyset af GUDS ORD, når der skal tages stilling til de mangeartede spørgsmål, der følger som en naturlig del af livet som kristen – både i menighedens forsamling og som borger i det samfund, der omgiver os i denne verden. 

---