I stor vrede Vender Paulus sig mod de forkyndere, der var trængt ind i menigheden. De er falske apostle, Satans håndlangere, ikke Guds tjenere (V l3-15). 

Hvad var der sket? Nogle kristne havde hidtil levet i et oprigtigt og rent forhold til deres Herre og Frelser. Så var disse forkyndere dukket op. Deres budskab havde virket besnærende. De ville hjælpe de troende "videre frem". Men de, der fulgte dem, kom bort fra det frie, uforskyldte og barnlige forhold til Jesus. Det var en anden Jesus, en anden ånd og et andet evangelium, de blev optaget af (V 4). Hvor ulykkeligt. 

Samtidig var angrebene på Paulus blevet forstærket. Han var en ringe forkynder (V 6). Han gik underfundigt til værks mht. sin personlige økonomi. I Korinth havde han ikke villet modtage penge. Det kunne nemlig betyde en hindring for evangeliet (1 Kor 9,12-18). Andre menigheder havde han imidlertid "plyndret" (V 7-11). 

De falske forkyndere fremstod som lysets engle, men var Satans håndlangere. Hvor skræmmende! Det står som en vældig advarsel til os, der lever i en tid, hvor meget, der har skær af sandhed - men ikke er det - binder til oplevelser og ikke til Kristus. 

Nøgleord: ..jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet (1 Kor 2,2). 

(Dagens kommentar af Hans Vilhelm Eriksen fra Bibelnøglen 1996 - Shafan 23-11-13)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline