Det er Bibelens klare tale, at sand kristendom er forbundet med forventninger om opfyldelsen af de mange løfter i Den Hellige Skrift. Det fremgår bl.a. af disse to steder: 

Hebræerbrevet 9, 27-28: Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham. 

2. Timotheusbrev 4, 6-8: Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. 

I de først citerede Bibelvers står forventningen i lyset af Jesu synlige komme til denne jord. Og i det andet Bibelafsnit er teksten skrevet, mens Paulus sad i fængsel for sin tros skyld. Det havde han prøvet flere gange før, men denne gang er det tydeligt, at han ikke forventede at slippe med livet i behold. 

Jeg synes, det er meget tankevækkende, at der i begge tilfælde bruges ord, der udtrykker forventning og glæde. Når der i Bibelen står, at det er menneskets lod at dø én gang og derefter dømmes, så betyder det ikke, at alle mennesker skal opleve at gå gennem den legemlige død, men det betyder, at det er menneskelivets vilkår. Og netop med tanke på, at Jesus skal komme synligt på himlens skyer, da er det helt berettiget, når nogen eksempelvis udtrykker det således: ”Hvis ikke Jesus forinden er kommet synligt tilbage til denne jord, da skal jeg dø og lægges i graven”.

Tilsyneladende bliver mange mennesker – også med kristen bekendelse - tavse, når der tales om døden og Jesu tilsynekomst. Sådan burde det ikke være for en kristen, for det er jo det største af alt, der sker, når tiden her udrinder, og vi skal bryde op. 

Paulus udtrykker det således i Fil. 1, 21-25: Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer. Ja, det ved jeg bestemt: Jeg skal blive her og blive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen..….”.

Og i 1. Johs. 3, 1-2 lyder det sådan her: Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!..... Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.

Lad os bede om at blive bevaret i en levende og sand tro, så vi når frem til troens mål, vore sjæles frelse. 1. Peter 1,9.

(Andagt af Immanuel Fuglsang, Herning -  Tidliger bragt her:  "Bibelskolen på Fossnes" - Shafan 01-06-15)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline