»Da vi nu har så stor en ypperstepræst, som er steget op gennem himlene, Jesus, Guds Søn, så lad os holde fast ved bekendelsen.« Hebr 4,14. 

Kan jeg bekende mig som kristen, sådan som jeg er? 

Den, der er af sandheden og har fået Guds lys ind over sit liv og sit hjerte, vil føle han må svare nej på dette spørgsmål. Han føler sig dømt og anklaget over for Gud, fordi han ikke holder mål som kristen. Sjælefjenden angriber også sådanne ærlige sjæle og hvisker dem i øret: Du kan umuligt være Guds barn, sådan som du er. 

Dette er en farlig tankegang. Hvis man holder op med at bekende sig som kristen, går det galt. Derfor må vi give nøje agt på, hvad det er, og hvem det er, der giver os ret til at bekende os som Guds børn. 

Der er en bestemt grund til, at vi skal holde fast ved bekendelsen. Vi har en stor ypperstepræst, der er gået ind i himlene, Jesus, Guds Søn. 

Ypperstepræst betyder, at han repræsenterer os over for Gud. Det, han gælder for hos Gud, gælder vi for i Guds øjne. Denne ypperstepræst har frembåret sonofferet for vore synder og er gået ind i helligdommen med sit eget blod. Der har han vundet en evig forløsning. 

Al den synd, vi ser og føler, og også al den synd, vi slet ikke ser hos os selv, men som stod mellem Gud og os, har Jesus taget bort. 

Det, der føles som en hindring for os, er ikke nogen hindring for Gud. Han ser på Jesus og regner med hans fuldbragte værk. Det samme skal vi gøre. »I ham (Jesus) har vi frimodighed og tillidsfuld adgang i troen på ham.« Ef 3,12. 

Frimodigheden ligger ikke bare i vore følelser, men har sin grund i vor ypperstepræst, som åbenbares i Himmelen for vor skyld. 

Derfor skal vi holde fast ved bekendelsen.

(Andagt 29.maj af Øivind Andersen "Ved Kilden" - Dansk Luthersk Forlag 1978 - Shafan 14-05-16)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline