Det vigtigste i livet er tilgivelsen for vore synder

I Salme 32, vers 1-2 kan vi læse følgende: ”Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind der ikke er svig”. 

Disse ord blev udtalt for flere tusinde år siden af Israels konge, David. Men de har bestemt også betydning for os i dag. 

For uanset hvem vi er, og hvornår vi lever vort liv på denne jord, så har vi det tilfælles, som står i Romerbrevet kapitel 3, vers 23: ”Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”. 

Nu har vi måske ikke syndet på samme måde, som David havde gjort det. For menneskeligt talt var det meget alvorlige lovovertrædelser, David havde begået. Han havde først overtrådt det 6. af Guds 10 bud: ”Du skal ikke drive hor”. David havde nemlig gjort en anden mands kone, Batseba, gravid. Og da han bagefter frygtede for følgerne af, at det ville blive opdaget, ja da overtrådte han det 5. bud: ”Du skal ikke slå i hjel”. Han satte således Urias, Batsebas mand, på en farlig post, så han blev dræbt i krigen. Det var på det menneskelige plan 2 meget alvorlige og hjerteløse overtrædelser. 

Derfor sendte Gud sin profet, Natan, til David for at sige sandheden til ham om hans syndige handlinger. Da indrømmede David og sagde: »Jeg har syndet mod Herren.« Og nu kunne Natan sige de allerbedste ord, som David kunne få at høre: »Så tilgiver Herren din synd”, 2. Samuels Bog, 12, 13. 

Hvordan er det så med dig og mig, som lever her så mange år senere? Vi kan måske nok sige, at vi ikke har slået noget menneske ihjel, og måske har vi levet et pænt moralsk liv på mange måder. Men hvordan er det f. eks. med dit tankeliv? Kender du ikke til onde tanker om andre mennesker, misundelse, pral og hovmod. Og i Guds øjne er sådanne overtrædelser også alvorlige. Ja, de er så alvorlige, at du og jeg må sige det uden at pynte på det: ”Jeg har syndet mod Herren”. 

Og nu skal du høre, hvordan det også lyder fra Guds mund, når synderne er blevet bekendt for ham: ”Dine synder er dig forladt”. Ja, det er faktisk det allerbedste budskab, der kan høres på denne jord. For så kan du og jeg glæde os over Guds frelse, som han giver os ufortjent ved troen på Jesus. 

Om denne store frelse lyder det sådan her i en sang, som jeg er meget glad for: 

1. Klippe, du som brast for mig, 
lad mig skjule mig i dig! 
Lad den blodets strøm, som flød 
fra din side, hvid og rød, 
frelse mig og to mig ren 
for al syndens skyld og mén! 

2. Aldrig jeg ved egen magt 
får din lov, o Gud, fuldbragt, 
om min iver stod i glød, 
om mit hjerte græd af nød, 
synden slettes dog ej ud, 
førend du har frelst mig, Gud. 

3. Intet har jeg til dig bragt, 
kun ved korsets fod mig lagt. 
Nøgen bad jeg dig om skjul, 
nåde for en anskudt fugl, 
flyver fredløs under ø – 
tvæt mig, eller jeg må dø! 

4. Mens jeg drager ånde her, 
og når døden træder nær, 
når jeg fjerne himle når 
og for dommens trone står – 
klippe, du som brast for mig, 
lad mig skjule mig i dig!

(Andagt af Immanuel Fuglsang, Herning - på norsk:  - Bibelskolen på Fossnes  - Shafan 22-11-16)

---