Livets Bog

Mange mennesker skriver deres livshistorie, hvor man forsøger at finde ud af og forklare, hvem man egentlig er - – i form af en biografi – en dagbog – slægtsforskning eller andet. Alle vil vi gerne have et godt eftermæle, og forsøger måske at gøre det på denne måde. Der er skrevet rigtig mange livshistorier – og det kan være spændende at læse dem. En sådan menneskeskabt bog indeholder oplysninger om vedkommende person, men holder ikke evigt. 

I Bibelen hører vi om Livets Bog – ja hele Bibelen kan man kalde livets bog. I den er liv – og den fortæller – hele vejen igennem om en person. Fra de første kapitler til de sidste. Den fortæller 
- om den Frelser, der skulle fødes – (1 Mos 3,15) - Fredsfyrsten (Es 9,5) – Jesus Kristus. 
- om hans fødsel i Bethlehem, som det var profeteret (Mika 5) 
- om hans virke 
- om hans død i vort sted på Golgatha 
- om hans opstandelse påskemorgen og himmelfart 
- om talsmanden Helligånden, der kom pinsedag. 
Denne bog adskiller sig fra andre, idet den også fortæller om det, der venter - altså en livshistorie, som endnu ikke er slut. 

Livets Bog er en vigtig bog, hvor alle mennesker er indskrevet fra før verdens grundvold blev lagt. 

Ef 1,4: For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. 
Luk 10,20: ...glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene. 
Åb 20,15: Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen. 
Åb 21,27: »Intet urent skal nogen sinde komme ind i den (staden - det nye Jerusalem), ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog«  

Carl Fr. Wisløff skriver om Livets Bog: 
Så kommer da troen af at høre Guds ord - når dette bliver forkyndt ret og rent.« Derfor skal du ikke plage dig med tanker om den evige udvælgelse, sagde de gamle rette lærere; men du skal høre på Kristus, for han er »livets bog«, og i ham er alle Guds børns udvælgelse til livet indskrevet (Konkordieformelen). 
(Carl Fr. Wisløff – "At komme til Jesus") 

Gud vil, at alle mennesker skal frelses, derfor blev Jesus født.  
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh.3,16 

Mange mener dog, at de ikke har brug for Jesus – først når Helligånden åbner Skriften – Livets Bog og du læser i denne bog, som afslører en fuldstændig konkurs i eget liv – vil du være rede til at tage imod Frelseskåben, som Jesus har til dig. 
Alle er indskrevet i denne bog – og i dåben bekræftes det af Gud. Jeg får tegnet korset for mit ansigt og mit bryst – det er Guds segl på mig. Jeg tilhører Ham. 

Vi kan forestille os at det er som at være kommet op i en redningsbåd – nemlig Jesus, som har byttet plads med os – har taget min skyld og synd. Jesus er redningsbåden – porten ind til Himmelen. Selv om du er med i båden, kan du vælge at springe ud, idet du mener at kunne klare dig selv - og ikke har brug for den. 

Så længe verden består vil redningsbåden dog være der – også når du ligger og er ved at drukne – men en dag er det slut – og da er det for sent at tage imod den redningskrans, Jesus kaster ud til dig. 

Du kan også læne dig for langt ud over rælingen og så falde i - det tror jeg vi alle kommer ud for. Vi mennesker har en tendens til gerne at ville leve lige i grænselandet – tage lidt af hvert og nedtræde grøfterne, så vejen bliver lidt bredere... Det er farligt – lidt efter lidt mistes balancen og du falder ud af båden. Derfor er det så vigtigt at komme til Jesus - tage imod Hans udstrakte hånd ved at lytte til Hyrdens røst og følge Ham - læse i Bibelen lytte til Guds Ord – det ord som skaber, hvad det nævner – og hvor Frelseren kommer til dig. 

Du kan læne dig ud over rælingen – spejdende efter andre større både, som lokker, men hvor kaptajnen ikke er Ham, der kender sejlrenden – nemlig Jesus Kristus – De både vil aldrig nå hjem til den himmelske strand – omend de ser fristende ud. Det er farligt at færdes i dette grænseland – Jeramias råbte det ud til Israels folk på denne måde: 

Gå hen og udråb disse ord mod nord (vore lande): Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra Herren; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra Herren; jeg gemmer ej evigt på vrede; men vedgå din uret, at du forbrød dig mod Herren din Gud; for de fremmedes skyld løb du hid og did under hvert grønt træ og hørte ikke min røst, så lyder det fra Herren. (Jer. 3,12-13) 
Du er ikke glemt af Jesus – og må vende dig til Ham – bekende at være kørt fast i egne fromhedsøvelser – de rækker ikke. 

Derfor blev det jul – Jesus kom til jord – gik i vort sted – byttede plads med os – rensede os ved sit blod – friede ud af mørkets magt – vi må være frie i Jesus - og tage imod nåden – uforskyldt! 

Pladsbytte 

Jesus, nu knæler jeg her ved dit bord. Alt lægges frem for dig, tanker og ord. Al synd, som er i mig, lægger jeg frem for dig. Jesus, jeg beder dig: Tilgiv du mig!	Jesus var uden synd, pletfri og ren. Han ser mit syndeliv og syndens mén. Så siger han til mig: Jeg bytter plads med dig, jeg gi´r mit liv fordi, du skal gå fri!	Tak, Jesus, at du led døden for mig. Al min retfærdighed har jeg i dig. Synden tog du på dig, derved du frelste mig. Tak, Jesus, tak fordi, jeg må gå fri!
Anne Kristine Haahr 1998 Om hvordan sangen ”Pladsbyttet” blev til.

Med ønsket om en velsignet jul – lad os aldrig glemme Livets Bog – adgangen til Himlen i Jesus Kristus 

---